Fjerde Lisbeth Salander-bog filmatiseres

Det der ikke slår os ihjel
Billede
(© Mænd der hader kvinder/Yellow Bird)

Romanen 'Det der ikke slår os ihjel' af David Lagercrantz, der fortsætter fortællingen om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, bliver filmatiseret af Sony Pictures. Nu har filmselskabet også en instruktør på plads.

Hollywood vælger hermed at springe over Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt og i stedet gå direkte til seriens mere uofficelle indslag, som altså ikke er skrevet af den originale trilogis forfatter, Stieg Larsson, der døde i 2004.

Fede Alvarez (manden bag gyseren Don't Breathe) er offentliggjort som instruktør, og han skal nu finde afløsere til Rooney Mara og Daniel Craig, der spillede den utraditionelle duo i The Girl with the Dragon Tattoo.

- Lisbeth Salander er den slags karakter, enhver instruktør drømmer om at vække til live. Vi har et fantastisk manuskript, og nu kommer den sjove del - at finde vores Lisbeth, siger Fede Alvarez i en pressemeddelelse.

'Det der ikke slår os ihjel' (eller The Girl in the Spider's Web som den hedder på engelsk) forventes at få premiere i 2018.