Lars von Trier har fundet sin seriemorder

Comeback til Matt Dillon?
Billede
(© Crash/Bob Yari Productions)

Hovedrollerne i Lars von Triers næste film, The House That Jack Built, er fundet, og valget er faldet amerikanske Matt Dillon og schweiziske Bruno Ganz. Det skriver Zentropa i en pressemeddelelse.

Dillon, der er kendt fra film som Wild Things og Crash, men de seneste år har været en sjælden gæst i de danske biografer, får rollen som seriemorderen Jack. Muligheden for et comeback til den 52-årige skuespiller ligger lige for.

Bruno Ganz (Der Untergang) skal spille en mystisk karakter ved navn Verge, en tilbagevendende karakter over de 12 år, hvor filmen følger Jacks lange række mord, som han selv påstår, er kunstværker.

- Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Matt Dillon og Bruno Ganz. De to herrer har på hvert deres tidspunkt været milepæle i min ungdommelige filmiske udvikling, udtaler Lars von Trier i pressemeddelelsen.

- Udover at være et epokegørende match er de hver især fremragende skuespillere og falder helt naturligt ind i "min filmiske familie". Jeg ser med glæde og stolthed frem til arbejdet med dem."

The House That Jack Built forventes at få premiere i 2018.