Nyt fra Luc Bessons rumeventyr

Teaserplakat til Valerian
Billede
(© UIP)

Sommeren 2017 byder på mange lovende film, bl.a. filmatiseringen af tegneserien 'Linda og Valentin', Valerian and the City of a Thousand Planets.

Nu er de første teaserplakater landet, og på den ene optræder instruktøren Luc Besson sammen med de to hovedrolleindehavere Dane DeHaan og Cara Delevingne. På Bessons jakke kan man ane et billede fra den originale tegneserie.

Filmen handler om den tidsrejsende agent Valerian, der kan rejse til et hvilket som helst punkt i universet og tiden. Sammen med hans partner kan han dermed besøge både Jordens fortid og fremtid samt fremmede planeter og steder.

De to rumtids-agenter bliver sendt ud på en mission, hvor de skal besøge den intergalaktiske by Alpha.

Valerian and the City of a Thousand Planets får premiere den 20. juli 2017.

Valerian and the City of a Thousand Planets ©EuropaCorp

Valerian and the City of a Thousand Planets ©EuropaCorp

Valerian and the City of a Thousand Planets ©EuropaCorp