Her er Batmans nye Batsuit

Zack Snyder afslører Batflecks dragt
Batman v Superman/Warner Bros.
(© Batman v Superman/Warner Bros.)

I DC Comics' kommende superheltefilm Justice League får Ben Afflecks Batman en splinterny, taktisk anlagt dragt.

Optagelserne til filmen er ved at være færdige, og for at markere Afflecks sidste dag på sættet afslørede instruktøren Zack Snyder dragten på Twitter.

Batmans nye klæder er mørkere, og virker mere robuste, end den tætsiddende dragt han havde på i Batman v Superman: Dawn of Justice.

Dog er den største ændring brillerne, som mange fans har påpeget får hele ensemblet til at minde meget om Night Owls kostume i Watchmen fra 2009, som også blev instrueret af Zack Snyder.

Du kan selv vurdere ligheden med billedet nedenfor.

Watchmen/Legendary Pictures

'Justice League' samler DCs superhelte mod en frygtindgydende ny fjende. Batman allierer sig bl.a. med Wonder Woman (Gal Gadot), Aquaman (Jason Momoa), The Flash (Ezra Miller), og den genopståede Superman (Henry Cavill).

Batman får også sin egen solo-film, som skal instrueres af Ben Affleck.

Justice League får dansk premiere den 16. november 2017.