Onkel Anders skal være hipster

'Far til fire' er tilbage med Far til fire - på toppen, der har premiere i vinterferien 2017. Det nye filmhold blev afsløret på et pressemøde i går.

Den største overraskelse var nok, at Onkel Anders denne gang skal spilles af Thomas Bo Larsen, mens Martin Brygmann skal spille Far.

Lille Per-rollen er gået til Elton Rokahaim Møller, som er søn af sangeren Szhirley. Coco Hjertemaal (En familie) er Søs, Laura Lavigne Bie-Olsen er Mie, Mingus Hellemann Hassing er Ole, og Lukas Toya er Peter. Yderligere medvirker Jacob Riising, Anne Sofie Espersen, Josefine Lindegaard, og Yrsa Bjarup Riis.

I anledning af afsløringen talte vi med den nye instruktør Martin Miehe-Renard, som forklarede, hvad der skal til for at skabe en Far til fire-film, der kan fange moderne børns interesse. Det handler bl.a. om at fortælle dybere historier i en mere moderne komisk tradition uden at miste de grundværdier, der gør 'Far til fire' til noget særligt.

Hvorfor tror du, at 'Far til fire' er en historie, der kan fornyes igen og igen?

Delvist er det, fordi de har nogle grundværdier, som jeg tror, at alle mennesker kan lide. Det der med en familie der holder sammen, og der kan klare stort set alt. "Kærligheden overvinder alt", det er jo totalt tidsløst. Og det er nogle grundværdier, som vi har endnu mere brug for i 2017, end man egentlig havde i 50erne. Nu sidder alle i familien med hver sin computer og hver sin iPhone, og er mere opsplittede. Så her er et budskab, som er meget relevant: At man engang imellem skal lægge dem væk og ligesom se på hinanden og nyde den gode gamle danske hygge.

Den anden grund er jo, at konceptet er 70 år gammelt. Det vil sige, at de bedsteforældre der nu tager deres børn med [i biografen] selv har været inde at se det her som børn. Man får en fælles referenceramme - ligesom juleaften eller Sankt Hans eller fastelavn. Det er noget alle kender.

Men det betyder ikke, at man ikke skal modernisere det og holde det ved lige. Det er klart, at børn i dag har et helt andet syn på tilværelsen og på sig selv, end man havde, da det her startede. Plus at vi er blevet meget mere vant til at se film og fjernsyn, og hvad man ellers kan se på nettet. Meget mere billedvante og vante til at afkode billedfortællingen. Så vi er også nødt til at opdatere det visuelle, som denne her gang bliver anderledes, end hvad man ellers har set.

Der kommer flere stunts, flere special effects, og sådan noget man ikke normalt ser i Far til fire-film. Og det er simpelthen fordi, vi gerne vil have, at børnene skal foretrække det her - som de har gjort før - ved siden af alle de amerikanske film. Der er jo enorme tilbud i dag. Dengang 'Far til fire' startede, var det måske den eneste film, folk gik ind at se det år. Og sådan er det jo ikke nu. Så vi er nødt til at være der, hvor børnene er. Det gør vi ved, at gøre historien mere fyldig. Det er ikke bare ren skæg og ballade, der er faktisk også noget dybere mening i det her.

Hvordan har du grebet 'Far til fire' an i forhold til 'Min søsters børn', som du også har instrueret?

Ja, det er jo to koncepter, der minder om hinanden. Dem var jeg med til at lave tre af, og der tog vi også et skridt over i den lidt mere moderne retning - men knap så stort et skridt, som vi gør nu.

De børn vi har valgt er måske lidt mere skæve, end man ellers har set, hvor det tidligere har været meget kønne, ordentlige, artige børn. De er langt mindre artige nu, og en lille skæv tand her og et lille flyveøre dér gør bestemt ikke noget. Tværtimod. For det er jo sådan, børn ser ud ude i det rigtige liv, så det vil vi også have, at de gør her. Og hele sprogtonen har også ændret sig og er blevet mere moderne. Så knap så artige børn, men stadig lige så charmerende og frække.

Jeg har virkelig prøvet at finde frem til nogle børn, der kan spille rigtige mennesker. Vi skal have fat i de rigtige følelser. Det skal ikke bare være nogle søde, sjove børn. Det skal være nogle børn, der vil noget, der håber på noget, der drømmer noget.

Når I har castet de voksne, hvad har I lagt vægt på? Hvorfor skulle det være Martin Brygmann og Thomas Bo Larsen?

Det handler meget om, at jeg godt kunne tænke mig at komme lidt væk fra den der rene lystspilstil og komediestil, som der har været - og med stor succes, bevares - og over i sådan noget lidt mere... skal vi kalde det rigtig komedie? Eller rigtigt skuespil? Her er jeg helt sikker på, at én som Thomas Bo Larsen vil kunne tilføre onkel-figuren - som jo er en besynderlig, mærkelig satellit af et menneske – noget mere dybde. Men han er stadig sådan lidt off-track, som Onkel jo altid har været i de her film. Han lever i sin egen lille verden. Det har vi holdt fast i, for det synes jeg, er hans charme, og også noget, som børnene godt kan lide ved ham.

Min hemmelighed er, at Onkel i virkeligheden er Lille Per som voksen. Og det er også derfor, at de to kommunikerer så godt sammen. En altid positiv indfaldsvinkel til tilværelsen og til de ting der sker, og med overraskende løsningsforslag til, hvordan man kan komme ud af problemerne. Men denne gang er han mere en hipster.

Og Martin Brygmann repræsenterer en helt anden komisk tradition end nogen af de andre, der har spillet rollen. Tør jeg sige en lidt mere moderne komisk tradition? Og noget vi har talt meget om, han og jeg, er at prøve at se, om vi kan komme lidt længere ned i mennesket ’Far’. Men selvfølgelig ikke på bekostning af alt det sjove, for der skal jo være sjov og ballade - man skal kunne grine i de her film. Men sådan lidt mere med fødderne på jorden.

'Far til fire - på toppen' har premiere den 9. februar 2017.