Se den danske teaser-plakat til Skønheden og Udyret

Disneys kommende genindspilning
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Den fortryllede rose er atter i centrum på teaser-plakaten til Skønheden og Udyret, der ligesom filmens første forfilm er sparsom med billeder af hovedpersonerne Belle og Udyret.

Til gengæld sætter plakaten stemningen, og for første gang afsløres det, at den danske titel ikke overraskende bliver 'Skønheden og Udyret' ligesom tegnefilmen, den er baseret på.

Emma Watson spiller Belle, mens Dan Stevens er prinsen, hvis forbandelse som Udyret hænger uløseligt sammen med rosen på plakaten.

Skønheden og Udyret får premiere den 16. marts 2017.

Skønheden og Udyret/Walt Disney Pictures