Dansker instruerer Kiefer Sutherland
Danske Niels Arden Oplev skal instruere rebootet af thrilleren Flatliners (Leg med døden) fra 1990.
Ifølge Deadline skal skuespilleren Kiefer Sutherland, der havde en stor rolle i originalen, også være med i genindspilningen.
Sutherland havde tidligere rollen som den medicinstuderende Nelson, der, sammen med sine studiekammerater, eksperimenterer med nærdødsoplevelser. I den nye udgave skal han eftersigende spille en erfaren læge.
Vi har tidligere skrevet, at bl.a. Ellen Page og mexicanske Diego Luna er på rollelisten i den nye thriller, som Source Code-manuskriptforfatteren Ben Ripley har skrevet.
Flatliners har endnu ingen premieredato, men forventes at udkomme i 2017.