Status: Kommende Alien-film

Overblik over science fiction-fortsættelserne
Billede
(© 20th Century Fox)

Ridley Scott er i fuld gang med at genbesøge det univers, han selv skabte i sci-fi-gyseren Alien. Den seneste tid er der kommet en del nyt fra produktionen. Vi samler op og ser fremad mod de næste kapitler i filmserien.

Produktionsforløbet
Alien: Covenant skulle egentlig have været en direkte efterfølger til Prometheus, der foregår i samme univers som 1979-klassikeren, men finder sted adskillige år før 'Alien'. Noomi Rapace var planlagt til at gentage sin rolle som arkæologen Shaw, og Michael Fassbender skulle vende tilbage som androiden David.

Produktionsprocessen trak herefter ud, og Ridley Scott skiftede fokus, så den eneste overlevende i efterfølgeren skulle være David. Dermed røg Rapace. 'Prometheus 2' fik samtidig titlen 'Alien: Covenant' (efter kortvarigt at have heddet 'Alien: Paradise Lost'), og Scott udtalte efterfølgende, at han ville instruere to yderligere film som forløbere til 'Alien'. Senest forlyder det, at han blot vil instruere en enkelt film efter 'Covenant'.

Alien: Covenant/20th Century Fox

Rollelisten
I går skrev Deadline, at Noomi Rapace alligevel vender tilbage som Shaw, om end rollens størrelse i filmen endnu er ukendt. Katherine Waterson, hvis karakter hedder Daniels, er den egentlige, nye kvindelige hovedrolle, men derudover ved vi ikke, hvem resten af rollelisten skal spille. De bekræftede skuespillere er:

Katherine Waterston (Daniels)
Michael Fassbender (David)
Noomi Rapace (Shaw)
Billy Crudup
Danny McBride
Demián Bichir
Carmen Ejogo
Jussie Smollett
Amy Seimetz
Callie Hernandez
Alexander England
Benjamin Rigby

Alien: Covenant/20th Century Fox

Plottet
Den officielle plotsynopsis lyder som følger: "Ridley Scott vender med 'Alien: Covenant' tilbage til det univers, han skabte i 'Alien', det andet kapitel i en prequel-trilogi, som begyndte med 'Prometheus' - og som direkte knyttes til Scotts banebrydende science fiction-værk fra 1979. Besætningen på kolonirumskibet Covenant er på vej til en fjern planet i den anden ende af galaksen, da det går op for dem, at hvad de troede var et uudforsket paradis, faktisk er en mørk, farlig verden - hvis eneste beboer er den syntetiske David (Michael Fassbender), der er overlevende fra den fejlslagne Prometheus-ekspedition."

Neill Blomkamp

Flere Alien-film
Ud over Ridley Scotts prequels til 'Alien' er sydafrikanske Neill Blomkamp også i gang med en film i samme univers. District 9-instruktørens værk bliver en efterfølger til James Camerons action-fyldte Aliens fra 1986. Indtil videre er Sigourney Weaver hyret til at gentage rollen som Ellen Ripley, Michael Biehn spiller sandsynligvis igen Hicks, og meget tyder på, at Carrie Henn vender tilbage som Newt. Ud fra de foreløbige koncepttegninger har Blomkamp masser af spændende idéer. Filmen står på IMDb til at udkomme i 2017, men flere medier vil vide, at projektet er blevet sat på standby, indtil Scott er færdig med sine prequels.

Neill Blomkamp

Neill Blomkamp

Neill Blomkamp

Neill Blomkamp

Neill Blomkamp

Neill Blomkamp

Neill Blomkamp

Alien: Covenant får premiere den 3. august 2017.