Michael Bay caster ensom hund til Transformers 5

Robotter og kæledyr
Billede

Overskriften virker måske som en dårlig joke, men Michael Bay har gennem sin Twitter-profil offentliggjort, at han har castet en hund til sin kommende film, Transformers: The Last Knight.

Freya, også kaldet 'Storbritanniens mest ensomme hund', er over de seneste seks år blevet afvist af familier gang på gang i forhold til adoption fra kennelen. Det smeltede instruktørens hjerte.

Ikke nok med at den ensomme hund har fået en rolle i filmen, som vi endnu ikke kender omfanget af, så vil Bay oven i hatten også finde et hjem til den efter optagelserne. Se opslaget fra Instagram herunder.