Hvornår kan du læse Harry Potter 8?
Teaterstykket 'Harry Potter and The Cursed Child' åbner i London den 30. juli, men allerede i går kom de første spoiler-frie anmeldelser online. Samtidig kan vi afsløre, hvornår bogen bag udkommer herhjemme.
'The Cursed Child' er et to-delt forestilling, hvor publikum kan se del 1 og 2 samme dag eller over to aftener. Del 1 er nu blevet vist til en særlig forpremiere for 1.500 fans. Og de første reaktioner herpå er heldigvis positive.
Anmeldelserne er at finde på Twitter, hvor det udvalgte publikum har udvist alt fra stor entusiasme til direkte ekstase over stykket. Rowlings historie roses til skyerne side om side med selve produktionen, der eftersigende byder på troværdig magi (læs et par Tweets forneden).
Anmeldelserne bærer præg af, at del 2 endnu ikke er blevet vist, samt at forfatterinden har bedt fans om at "holde på hemmeligheden" (se video nederst). Og det værdsætter vi!
Sådan ser den voksne Harry Potter ud på scenen
Sceneudgaven af Ron, Hermione og deres datter, Rose
J.K. Rowlings ottende bog i serien har form af et teatermanuskript, foregår 19 år efter Harry Potter og Dødsregalierne og har Harrys søn, Albus Severus, i hovedrollen.
Bogen udkommer den 31. juli verden over i en specialudgave, som tager udgangspunkt i skuespillernes øve-manuskript. I Danmark udkommer bogen under titlen 'Harry Potter og det forbandede barn' den 14. oktober. En nyere version vil udkomme senere hen.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om 'The Cursed Child' nogensinde vil blive filmatiseret?
Warner Bros., der står bag filmserien, vil højst sandsynligt gøre alt for at få fingrene i en sådan aftale. Især hvis stykket og bogen bliver en succes. Først skal spinoff-trilogien, der starter i år med 'Fantastiske skabninger... og hvor de findes', dog sendes ud i verden. Den sidste af disse film forventes af udkomme i 2020, så en filmatisering af 'The Cursed Child' bør ikke være realistisk før tidligst 2021.
Fantastiske skabninger... og hvor de findes får dansk premiere den 17. november.
Watched Harry Potter and the Cursed Child pt.1, first preview, IT'S INSANE I LOVED IT @HPPlayLDN
— Giulia F (@GiuliaFr_) June 7, 2016
Never mind part 2 - I need to see part 1 of part one again #CursedChild Brilliant staging +/story #keepthesecrets
— Sue Eves (@sueeves) June 7, 2016
Just goes to prove that Hogwarts will always be there to welcome me home. #CursedChild #KeepTheSecrets
— Ollie Grainger (@OllieGrainger) June 7, 2016