Her er Transformers' svar på R2-D2

Michael Bay præsenterer Squeeks
Billede
(© Star Wars: The Force Awakens/Walt Disney Pictures)

Star Wars har R2-D2 og BB-8. Pixar har WALL-E. Og nu har Transformers Squeeks.

Michael Bay delte for nylig et par billeder på Twitter fra optagelserne af Transformers: The Last Knight, hvor en ny robot optræder - den nuttede Squeeks.

Normalt er Transformers mere bombastiske væsner - kæmpemæssige kampmaskiner med former som Dwayne Johnson - og ikke ligefrem små, hyggelige robotter. Men det bliver der lavet om på nu.

Tilføjelsen af Squeeks skal ses som dels en måde at tiltrække et yngre publikum til franchisen, og dels som en måde at introducere en ny karakter til den i forvejen velvoksne samling legetøj.

Hvordan den lille robot passer ind i filmen, må vi vente med at finde ud af.

I 'Transformers 5' opdager Optimus Prime, at han var skyld i hjemplaneten, Cybertrons, undergang. Autobot-lederen finder heldigvis ud af, at der er en måde at genskabe planeten, og at det kræver en magisk genstand, der befinder sig på Jorden.

Denne genstand viser sig at være knyttet til historien om Kong Arthur og hans magiske sværd, Excalibur. En lidt speciel drejning i plottet, og vi er da også spændte på at se, hvordan Ridderne om det runde bord og kæmperobotter passer sammen.

Transformers: The Last Knight får premiere den 22. juni 2017.

Michael Bays Twitter-profil

Michael Bays Twitter-profil