Emily Blunt ude af Sicario 2

Efterfølger får instruktør og titel
Billede
(© Sicario/Black Label Media)

Emily Blunt vender ikke tilbage i efterfølgeren til Denis Villeneuves thriller Sicario. Deadline kan afsløre, at den britiske skuespiller er ude af projektet, der har fået titlen 'Soldado' og skal instrueres af italienske Stefano Sollima.

'Soldado' vil fokusere på Benicio Del Toros mystiske karakter, Alejandro, fra den første film, og derudover gentager Josh Brolin sin rolle som CIA-agenten Matt Graver.

Den nye instruktør, Stefano Sollima, er et relativt uprøvet navn, der dog allerede har prøvet kræfter med kriminalitetsgenren i form af gangsterfilmen 'Suburra', som havde premiere i Italien sidste år.

Filmen tager udgangspunkt i en eskalerende krig mod narkokartellerne ved den amerikansk-mexicanske grænse, og hvis stemningen fra den første film bibeholdes, kan vi se frem til en intens oplevelse.

Soldado har endnu ingen premieredato.