Anthony Hopkins som Transformers-skurk?

- samt et nyt udseende til Bumblebee
©Paramount Pictures
(© Thor/Paramount Pictures)

Den britiske skuespiller Anthony Hopkins er, ifølge Empire, at finde på rollelisten til den femte film i Transformers-franchisen, The Last Knight.

Vi kunne i sidste uge berette, at decepticon-robotten Megatron bliver den næste skurk. Hugo Weaving lagde stemme til Megatron i de første tre film, men efter en kontrovers med instruktøren Michael Bay er det ikke sikkert, at han vender tilbage.

Hopkins er altså et muligt bud på den nye og forbedrede robotskurk. Men intet er sikkert endnu.

Udover nyt på skuespillerfronten, har Michael Bay igen været aktiv på Twitter. Her afslørede han robotten Bumblebees nye udseende i form af en gul Camaro, der er speciallavet til filmen.

Transformers: The Last Knight får dansk premiere den 22. Juli 2017.