Space Jam 2 på vej?

Justin Lin og Lebron James i søgelyset
Billede

Ifølge The Hollywood Reporter er rygterne om en mulig efterfølger til liveaction/animationsfilmen Space Jam fra 1996 tættere end nogensinde på at blive en realitet. 

Warner Bros. er i øjeblikket ved at få Justin Lin ombord på projektet, instruktøren bag fire film i The Fast & the Furious-franchisen, og Andrew Dodge, manuskriptforfatteren til 'Bad Words', er bekræftet til at skulle bygge historien op.

Allerede tilbage i juli 2015 skrev basketballstjernen LeBron James en mediekontrakt med Warner Bros., og siden da har rygterne om hans plads i filmens univers været mere eller mindre vandtætte.

Den originale films omdrejningspunkt var den famøse basketballkamp mellem rumvæsner og Snurre Snups venner - der får hjælp af datidens største NBA-stjerne, Michael Jordan. I en mulig sequel passer LeBron James perfekt ind i sammenhængen som vores tids største basketballstjerne og frontmanden til vores generation. 

Space Jam 2 er ikke blevet officielt bekræftet endnu.