Guide til Fantastiske skabninger

Alt vi ved om Harry Potter-filmen
Billede
(© Warner Bros.)

Der er stadig et lille halvt år til premieren på Fantastiske skabninger... og hvor de findes, hvilket for de fleste eventyrlige sjæle og Harry Potter-fans sandsynligvis kan virke som evigheder.

Derfor har vi gjort status over, hvad vi indtil videre ved om den kommende J.K. Rowling-filmatisering.

1. Filmen foregår i New York i 1926, 70 år før Harry Potter-filmene.

2. 'Fantastic Beasts and Where to Find Them' er titlen på en undervisningsbog af den fiktive magi-zoolog Newt Scamander. Første gang bogen bliver brugt af Harry Potter og hans venner er i Harry Potter and the Sorcerer's Stone. Bogen er oprindeligt skrevet af J.K. Rowling imellem Harry Potter and the Goblet of Fire og Harry Potter and the Order of the Phoenix.

3. Det er ikke meget, man ved om filmens plot, men den centrerer sig om Scamander, der rejser til New York med en kuffert, som indeholder fantastiske skabninger. Da hans kuffert forsvinder, og nogle af skabningerne slipper fri, må han forlænge sit ophold og løse den problematiske situation.

4. Newt Scamander spilles af den Oscarvindende skuespiller Eddie Redmayne.

Marauder's Map + bog

5. I Harry Potter and the Prisoner of Azkaban dukker navnet Newt Scamander op på Marauder's Map (Røverkortet).

6. Scamander har relation til en af Harry Potter-karaktererne. Hans barnebarn Rolf gifter sig nemlig med Luna Lovegood.

7. Den amerikanske skole for heksekunster og troldmandsskab får navnet "Ilvermorny".

8. For nyligt blev kollegienavnene på Ilvermorny lækket. Navnene skulle eftersigende være "Horned Serpent", "Wampus", "Thunderbird" og "Pukwudgie".

9. Der hersker endnu tvivl om, hvorvidt Ilvermorny er en del af filmen eller blot bliver refereret til.

Fantastiske skabninger... og hvor de findes

10. Colin Farrell spiller den højt rangeret Graves, der har tætte forbindelser til The Magical Congress Of The United States Of America (USA-versionen af The Ministry of Magic).

11. Det amerikanske ord for "muggle" (dem uden magiske evner) kommer til at være "no-maj", der udtales "no madge" som i "no magic".

12. J.K. Rowling har afsløret, at der i universets 18. århundrede herskede et slags trolddoms-apartheid, hvor troldmænd og hekse var helt adskilte fra deres no-maj kolleger, en vedtægt kendt som Rappaport's lov. Denne opdeling skulle eftersigende stadig eksistere under Scamanders levetid.

13. På rollelisten ses bl.a. også Katherine Waterston, Alison Sudol, Dan Fogler og Ezra Miller.

14. Filmen instrueres af David Yates, der også stod bag de sidste fire Harry Potter-film.

Fantastiske skabninger... og hvor de findes

15. J.K. Rowling har skrevet manuskriptet, som man også planlægger at udgive som bog.

16. Ifølge Dan Fogler vil filmen referere til kendte Harry Potter-karakterer, og måske vil nogle af dem også dukke op i en yngre udgave. F.eks. nævnes Albus Dumbledore i filmens trailer, som kan ses forneden.

17. J.K. Rowling har udtalt, at filmen hverken er en prequel eller en sequel til Harry Potter-serien, men derimod en udvidelse af trolddomsverdenen.

18. 'Fantastiske skabninger' er en del af en trilogi, hvis to andre film er planlagt til at få premiere i 2018 og 2020.

Fantastiske skabninger... og hvor de findes får premiere den 17. november.