Tomrummet efter Paul Walker

Ny plakat til Fast 8
Billede
(© Furious 7/Universal Pictures)

Vin Diesel har frigivet en ny plakat til hans kommende Fast 8 - eller det troede vi i hvert fald den hed. På plakaten står der nemlig 'Furious 8', hvilket er modstridende med de oplysninger, der tidligere har været ude om titlen.

Uanset hvad står den nye plakat i kontrast til posters fra tidligere Fast & Furious-film, hvor adskillige af filmenes rollebesætninger får plads. Fortolker man lidt på det nye materiale, kan man se det som en skildring af tomrummet efter Paul Walker, der døde under optagelserne til Furious 7.

Filmens rolleliste har efterhånden taget form, og mens nye ansigter inkluderer Charlize Theron, Kristofer Hivju og Scott Eastwood, vender Kurt Russell, Dwayne Johnson, Michelle Rodriguez og Jason Statham alle tilbage.

Eva Mendes, der spillede Monica Fuentes i 2 Fast 2 Furious, er stadig kun tilknyttet på rygteplan.

Fast 8 får premiere den 13. april 2017.

Furious 8/Universal Pictures