Sicario 2 er på vej

Fokus på Benicio Del Toro
Billede
(© Sicario/Lionsgate)

Sicario, en af sidste års mest kritikerroste film, får en efterfølger, og nu bekræfter producerne Molly Smith, Trent Luckinbill og Thad Luckinbill over for The Hollywood Reporter, at udviklingen er i fuld gang.

Producerne forventer, at skuespillerne Emily Blunt, Benicio Del Toro og Josh Brolin alle vender tilbage i fortsættelsen. Det er dog uvist, om etterens instruktør, Denis Villeneuve, tager styringen igen, nu hvor han har travlt med at instruere Blade Runner 2.

Efterfølgerens fokus vil ifølge tidligere afsløringer ligge på Benicio Del Toros karakter, den mystiske lejemorder Alejandro, og hvad der sker med ham efter den første films afslutning.

Sicario 2 afventer premieredato.