Ny premieredato til Blade Runner 2

Mindre tålmodighed påkrævet
Billede
(© Warner Bros.)

For et par måneder siden skrev vi, at premieredatoen på Blade Runner 2 var blevet fastlagt til januar 2018. Nu beretter Variety, at science fiction-efterfølgeren allerede rammer biograferne den 6. oktober 2017.

Filmselskabet Alcon Entertainment giver ingen årsag til ændringen, men bekræfter, at datoen er verdensomspændende. Vi kan nok forvente, at den danske premiere ligger dagen før, den 5. oktober 2017, på grund af vores torsdagspremierer.

Plottet i 'Blade Runner 2' er endnu ukendt, men vi ved, at Harrison Ford, Ryan Gosling, Robin Wright og Dave Bautista er at finde på rollelisten. Denis Villeneuve instruerer, mens Ridley Scott, der skabte originalen fra 1982, producerer.

Blade Runner 2 får formentlig dansk premiere den 5. oktober 2017.