Chris Evans: "Jeg ville holde med Iron Man"
I den aktuelle Captain America: Civil War opstår der stridigheder mellem to grupper af helte. Captain America (Chris Evans) står på den ene side, og Iron Man (Robert Downey Jr.) leder den anden.
Vi mødte filmens titelkarakter, alias Chris Evans, til et interview i London om sine medspillere, forholdet til pressen og ønsket om at være helt normal.
Du kan også se vores interview med instruktørerne Joe og Anthony Russo.
Hvordan havde du det med at skulle dele rampelyset med Robert Downey Jr.?
Da jeg fik tilbuddet, var jeg spændt på, om Downey ville være med. Man ved, at så snart Downey er ombord, hæver han niveauet og bringer en særlig volumen til produktionen. Det var spændende, for jeg vidste, at den her historie lægger up til noget endnu vildere... så jeg var ret begejstret. For pokker, jeg tager imod al den hjælp, jeg kan få!
... og hvordan var det at være med til Tom Hollands auditions som Spider-Man?
Vildt! De var alle gode, men Tom var bare SÅ rolig. Han havde slet ingen nerver. Jeg var mere nervøs end ham. Jeg havde jo allerede fået jobbet, men mit hjerte hamrede afsted.
Tom er fantastisk, og det ser man jo i filmen, hvor han giver modspil til Downey, der i forvejen er sindssyg at spille over for. Downey har så let ved alt det fysiske og det verbale, at man bare skal være i sit es i en scene med ham. Og det klarede Tom.
Fortsatte kampene også udenfor optagelserne?
Slet ikke, og det er det fedeste ved de her Marvel-optagelser - det er nogle gange som at være på sommerlejr. Jeg kan slet ikke forestille mig at skændes med nogen af de her kollegaer, og ærligt talt, det sker jo faktisk på filmoptagelser en gang imellem. Men det er som om, at hver gang en ny person kommer ind i Marvel-universet, så passer de bare ind...
Hvordan har Captain America ændret sig gennem årene?
Hans natur er stadig den samme, men han ændrer sig en smule med tiden. Cap startede med at være ham, der gjorde alt rigtigt, mens han forsøgte at putte andre folks behov over sine egne. I denne film ser vi ham ignorere den prioritet for første gang og tage udgangspunktpunkt i det enorme hul, han har i hjertet efter at have mistet alt. Den familie, han har mistet, betyder mere for ham end hans "nye familie".
Noget at det bedste ved ’Civil War’ er, at den handler om Steve og Buckys forhold. De to har kæmpet side om side i krig, og du hører soldater fortælle om, hvilke bånd det skaber. Samtidig har de begge mistet alt og fået frataget store dele af deres liv, så de er hinandens sidste rester fra deres tidligere liv. Det er derfor, Cap vælger sine egne behov over folkets. Pga. broderlig kærlighed.
Hvilken side ville regeringen vælge, hvis der vitterligt fandtes superhelte i 2016?
Iron Mans. Det er den sørgelige sandhed. Hvis der var ægte Avengers derude, ville jeg også være på Team Iron Man. Vi kan alle godt blive enige om, at hvis der fandtes superhelte, ville der også være civile tab og ødelæggelser, og nogen skal jo stå til ansvar.
Siger det noget om dig som person, hvilken side du holder med?
Ja, for det handler ikke om at holde med Tony Stark. Steve tænker som sagt mere med sit hjerte denne gang. Normalt tænker han med hovedet, mens Tony tænker med hjertet og gør lige, hvad han vil. Men denne gang er rollerne byttet om. Det Steve gør, er ikke rationelt på et emotionelt plan.
Hvad er det, Russo-brødrene kan?
De har en baggrund indenfor komik og tv, hvilket betyder, at manuskriptet ikke er for "dyrebart". Skuespillerne får lov til at bidrage til handlingen, fordi Anthony og Joe arbejder kollektivt - modsat nogle instruktører, der arbejder i et lukket rum.
Hvorfor bliver børn så draget af Marvel-universet?
Det handler helt klart om eskapisme, men også om at helte kan komme alle steder fra. Se bare på Steve Rogers: Han var svag hele sin opvækst, men blev valgt ud og blev til Captain America. Det er en ret tilgængelig fantasi.
Du har tidligere udtalt, at du har svært ved at tale med pressen… har du stadig det?
Det går meget bedre nu, men i begyndelsen var jeg ikke så god til pressen. Jeg tog altid udgangspunkt i frygten og det negative, og jeg sagde faktisk flere gange nej til den her rolle, fordi jeg ikke kunne komme væk fra de tanker. Vi træner ikke op til at lave interviews, men til at være skuespillere, så jeg var ikke forberedt på den del. Jeg måtte faktisk tale med et par terapeuter, før jeg kunne takke ja tak til Marvel dengang, og det er glad for i dag. Det ville have været mit livs fejltagelse, hvis jeg havde sagt nej.
Jeg elsker at være skuespiller, men jeg lever ikke for at være skuespiller, jeg spiller skuespil for at leve. Jeg nyder stadig at tage hjem, trække stikket og bare være normal.