"Alt bliver lettere, hvis du caster de rigtige får"
I forbindelse med premieren på den islandske film Blandt mænd og får har kino.dk talt med filmens instruktør, Grímur Hákanarson, om at instruere dyr og om at skabe drama langt ude på landet.
'Blandt mænd og får' følger to brødre, Kiddi og Gummi, der ikke har talt sammen i over 40 år. De passer hver sin fåreflok på det samme stykke land, men da fårene får en smittefarlig sygdom, tvinges de stædige mænd til at genoptage en form for kontakt.
Filmen modtog prisen Un Certain Regard ved filmfestivalen i Cannes sidste år.
Hvor fik du inspirationen til historien fra?
Filmen er baseret på en sand historie, min far fortalte mig om to brødre. I virkeligheden blev de begge forelsket i den samme pige, men hun endte med at blive gift med en tredje fyr og forlade landet. De to brødre arvede efterfølgende en stor grund, så de byggede to gårde ved siden af hinanden og talte ikke sammen i over 40 år.
Historien har et meget simpelt præmis, og det er praktisk for en film med et meget lille budget. Det er billigt at lave, men der er et stort tema om rivalisering mellem familiemedlemmer i den. Muligvis er filmen også om en særlig stereotyp, man kan finde på Island. Så Kiddi og Gummi repræsenterer nationen på en måde. Vi bor på en ø, der er ret isoleret, og mange af indbyggerne er også stædige og egenrådige. Haha.
Hvordan fik du balancen mellem humor og alvor til at gå op?
'Blandt mænd og får' er blevet beskrevet som to tredjedele komedie og en tredjedel drama. Grundidéen er tragikomisk. De to brødre der bor så tæt uden at tale sammen. Det skaber en masse naturlig humor. Jeg forsøger ikke at presse komik ned over publikum - det er filmens eget set-up, der både er humoristisk og sørgelig på samme tid. Jeg forsøger altid at finde projekter, der har disse to elementer, og så kan jeg eksperimentere rundt om det.
Blev skuespillerne oplært i at håndtere fårene?
Ja, begge hovedrollerne arbejder hovedsageligt på teatret og bor i Rejkavik, så jeg blev nødt til at "få dem ned fra scenen". De skulle være naturlige og realistiske i deres skuespil. Men jeg skulle også have dem ud af byen, så jeg tog dem med ud til et par bondemænd og uldkartere, jeg kender. De blev også sammen med fårene og lærte, hvordan man snakkede med og til dyrene, og hvordan man udførte forskellige former for landarbejde.
Hvordan er det at lave en film med så mange får?
Meget interessant... Haha. Jeg var bekymret, før vi begyndte optagelserne, for jeg havde læst en artikel om Thomas Vinterbergs Far From the Madding Crowd, hvor han fortalte om, hvilket et helvede det havde været at have får med. Så jeg havde et par mareridt, for vi var en lille produktion med et stramt program og et lille budget.
Derfor skulle vi stole på, at dyrene gjorde det, vi gerne ville have dem til at gøre, og man kan jo ikke rigtig kommunikere med dem. Men det lykkedes os at finde nogle fantastiske får, som var super rolige og næsten ligesom hunde. Det var virkelig vigtigt. Jeg tror bare generelt at alt bliver lettere, hvis du caster de rigtige mennesker og - i vores tilfælde - får.
Instruktør Grímur Hákanarson