5 film du skal se i maj

Månedens mest ventede film
Billede
(© En-to-tre-nu!/Regner Grasten Film)

De mest ventede biograftitler i maj tager både til eventyrlige verdener og holder sig til de hjemlige luftlag.

Superheltene fra X-Men tager en sikker førsteplads og efterfølges af begivenheder i Azeroth og Eventyrland. Skandinavien er repræsenteret i form af en dansk og en svensk film.

Husk, at du kan selv påvirke fremtidige resultater og afgive din stemme på filmprofilerne.

X-Men: Apocalypse/20th Century Fox
X-Men: Apocalypse (90 %)
Den mægtigste superskurk, X-Men-heltene nogensinde har mødt, indleder sin forkromede plan om at overtage verdensherredømmet i efterfølgeren til X-Men: Days of Future Past.

Warcraft/Universal Pictures
Warcraft (87 %)
Computerspil-serien bliver filmatiseret og fokuserer på begge sider i krigen mellem mennesker og orker. Manden bag Source Code instruerer.

Alice i Eventyrland: Bag spejlet
Alice i Eventyrland: Bag spejler (83 %)
Pigen Alice forsvinder igen i det fantastiske eventyrland, når hun skal redde Den gale hattemager og besejre den onde Time. Mia Wasikowska, Johnny Depp og Sacha Baron Cohen spiller med i efterfølgeren.

En-to-tre-nu!/Regner Grasten Film
En-to-tre-nu! (82 %)
Ung kærlighed og alvorlig sygdom er på programmet i det danske drama om en lovende basketballspiller, der forelsker sig i den kunstnerisk interesserede Cecilie. Men deres spirende forhold er på lånt tid.

En mand der hedder Ove/Nordisk Film
En mand der hedder Ove (82 %)
Nyere tids mest sete svenske film i hjemlandet handler om en ældre mand, der vrisser af sine omgivelser, men har hjertet på rette sted. Rolf Lassgård (Efter brylluppet) har hovedrollen i den humoristiske og rørende film.