Legendarisk Bond-designer er død

Ken Adam 1921-2016
Billede
(© Dr. Strangelove/Columbia Pictures)

En af filmhistoriens mest toneangivende scenografer, Ken Adam, er død, 95 år gammel.  

Klaus Hugo Adam blev født i Berlin, men i 1934 flygtede familien fra nazismen og slog sig ned i England. Under Anden Verdenskrig meldte Ken Adam sig til Royal Air Force, som den ene af blot tre piloter født i Tyskland.

Livet i filmbranchen startede som tegner i den grafiske afdeling på 'This Was a Woman' fra 1948, og snart var Ken Adam scenograf på film som 'Curse of the Demon' (1957) og en western kaldet 'The Angry Hills' (1959) med Robert Mitchum i hovedrollen.

Det store gennembrud blev den første James Bond-film i form af Dr. No, hvor særligt titelkarakterens gemakker er en genistreg. Et varemærke som Adam yderligere forfinede i bl.a. Goldfinger, Thunderball, You Only Live Twice og ikke mindst The Spy Who Loved Me. I vores rangering af alle Bond-film nævnes flere af Ken Adams' prominente fingeraftryk.

Karrieren bestod dog af andet end Agent 007. Stanley Kubrick blev opmærksom på Ken Adam, der således blev production designerDr. Strangelove og det ikoniske "War Room". Han takkede nej til 2001: A Space Odyssey, men genoptog samarbejdet med Kubrick på Barry Lyndon, der resulterede i Adams første Oscar.

Men Ken Adam havde ikke kun flair for den mere storhedsvanvittige scenografi. Han stod bag jordnære omgivelser i en lang række film, og karrierens sidste blev det historiske drama 'Taking Sides' fra 2001.

I 1995 vandt Ken Adam sin anden Oscar. Denne gang for 'The Madness of King George'. I 1980 og 1999 var han jurymedlem på hhv. filmfestivalen i Cannes og Berlinalen.

3 eksempler fra karrieren (Dr. No, Dr. Strangelove og The Spy Who Loved Me):

Dr. No ©MGM

Dr. Strangelove ©Columbia Pictures

The Spy Who Loved Me ©MGM