Trine Dyrholm vinder Sølvbjørn på Berlinalen

Vinderne af Berlinalen 2016
Billede
(© Kollektivet/Henrik Petit)

Trine Dyrholm har netop vundet en Sølvbjørn på Berlinalen for sin præstation i Kollektivet.

Der var flere stærke kvindelige præstationer på årets festival, og den 43-årige dansker overgik fx Isabelle Huppert i 'Things to Come' og Julia Jentsch i '24 Wochen' 

Dyrholm er den anden danske kvinde, der vinder prisen. Anna Karina vandt i 1961 for 'En kvinde er en kvinde'. Mikkel Boe Følsgaard vandt prisen for Bedste mandlige hovedrolle i 2012 for præstationen i En kongelig affære.

Guldbjørnen for Bedste film gik ikke overraskende til den italienske dokumentarfilm, 'Fire at Sea', om bådflygtninge i Middelhavet. Fra festivalens begyndelse gjorde filmen et indtryk, som ikke blev overgået af de resterende konkurrencefilm. 'Fire at Sea' er købt hjem til dansk biografpremiere.

Mia Hansen-Løve vandt fuldt fortjent en Sølvbjørn for Bedste instruktør for 'Things to Come', som også får dansk biografpremiere. Der var også to velplacerede priser til dramaet 'Hedi' for Bedste debut og Bedste mandlige hovedrolle.

Bedste debut:
- Mohamed Ben Attia for Hedi

Bedste fotografering (Outstanding Artistic Contribution):
Mark Lee Ping-Bing for Crosscurrent (Chang jiang tu)

Bedste manuskript:
- United States of Love (Zjednoczone stany miłości)

Bedste mandlige hovedrolle:
Majd Mastoura for Hedi

Bedste kvindelige hovedrolle:
- T
rine Dyrholm for Kollektivet

Bedste instruktør:
- Mia Hansen-Løve for Things to Come (L'avenir)

Alfred Bauer Prisen:
- Lav Diaz for A Lullaby to the Sorrowful Mystery (Hele sa Hiwagang Hapis)

Juryens Special Pris:
Danis Tanovic for Death in Sarajevo (Smrt u Sarajevu)

Guldbjørnen for Bedste film:
- Gianfranco Rosi for Fire at Sea (Fuocoammare)