Premieredatoer til kommende Transformers-film

Robotterne vender tilbage
Billede
(© Paramount Pictures)

Det er snart to år siden, at den fjerde Transformers-film, Transformers: Age of Extinction, fik dansk biografpremiere.

Men der er naturligvis mere på vej, og nu kan du godt sætte kryds i kalenderen ude i fremtiden.

I weekenden afslørede Paramount premieredatoerne for de kommende tre film i 'Transformers'-franchisen.

Transformers 5
Michael Bay vender tilbage som instruktør på den femte Transformers-film. Også Mark Wahlberg, som spillede med i den fjerde film, forventes at vende tilbage i rollen som Cade Yeager. Handlingen er indtil videre ikke offentliggjort.

Transformers 5 får dansk premiere den 22. juni 2017.

Transformers 6
Filmen skal eftersigende være et spin-off centreret om Bumblebee-robottens historie. Der er endnu ikke tilknyttet nogen instruktør eller skuespillere til den sjette film.

Transformers 6 får dansk premiere den 7. juni 2018.

Transformers 7
Der er indtil videre ikke offentliggjort andet end filmens premieredato.

Transformers 7 får dansk premiere den 27. juni 2019.