Leonardo DiCaprio får mystisk rolle

Skuespillerens næste film 
Billede
(© Inception/Warner Bros.)

Årets mand i skysovs, Leonardo DiCaprio, har netop bekræftet, at han skal spille hovedrollen i den mystiske film, 'Conquest'.

Projektet har været holdt så hemmeligt, at ingen medier kan afsløre noget som helst. Ingen har hørt om 'Conquest' før denne weekend.

Hvad handler den om? Hvem skal instruere? Hvilke andre skuespillere skal medvirke? Vi aner intet, men vi ved dog, at medforfatteren på The Revenant, Mark L. Smith, har skrevet historien, og at Paramount står bag.

Smith har førhen skrevet manus til gysere som Vacancy og den amerikanske udgave af 'Martyrs', så man kan formode, at 'Conquest' også bliver en dyster affære.

DiCaprio har en del andre projekter planlagt, men dette er et af de få, hvor vi får ham tilknyttet som hovedrolle og ikke bare som producer.

Hvornår 'Conquest' skal indspilles, melder historien intet om.