Inarritu vinder instruktørernes hovedpris

Varsel om en Oscar?
Billede
(© The Revenant/20th Century Fox)

The Revenant-instruktøren, Alejandro G. Inarritu, vandt i weekenden hovedprisen ved DGA, der uddeles af det amerikanske instruktørforbund.

Ex Machina-instruktøren, Alex Garland, vandt samtidig prisen for Bedste debuterende instruktør.

Vores faste blogger, Simon Holmbjerg, skrev i sidste uge et indlæg om prisens betydning for den kommende Oscar-uddeling. Her skrev han, at en sejr til Inarritu ville betyde et lignende resultat til Oscar-showet.

Om det også betyder, at 'The Revenant' løber med Oscaren for Bedste film, er dog langt fra sikkert. De to priser følges normalt ad, men i år er Bedste film-kategorien fuldstændig umulig at forudsige.

Du kan alligevel forsøge i vores store Oscar-konkurrence.

'The Revenant', Spotlight (SAG-vinderen) og The Big Short (PGA-vinderen) er stadig alle front runners, mens Mad Max: Fury Road, der ellers var favorit ved DGA-uddelingen, nu har endnu dårligere Oscar-odds.

Oscar-ceremonien løber af stablen natten mellem den 28. og 29. februar.