Guide: Vinterferiens familiefilm

Skal du med børnene i biografen?
Billede
(© Alvin og de frække jordegern 4 på farten/20th Century Fox)

Vinterferien starter i næste uge, og vanen tro har biograferne masser af tilbud til børnefamilierne. Vi præsenterer et overblik over de film, der primært henvender sig til biografgængere i alle aldre.

Se også vores overblik over vinterferiens øvrige biograftilbud.

Klik på en titel for at læse mere, se trailer og købe billetter.

Antboy 3/SF Film
Antboy 3
Danmarks eneste superhelt, Antboy, vender tilbage i sin tredje film, der sætter den unge myrehelt over for sin ærkefjende, Loppen, der har slået sig sammen med en ny skurk, Alicia Dufort. 'Antboy 3' instrueres ligesom de to første film af Ask Hasselbalch.

Bien Maja/UIP
Bien Maja 
Animationsfilm om en vaks bi, der sammen med sine venner drager ud på et eventyr for at redde bikuben fra en forestående krig mod hvepsene. Filmen er baseret på en klassisk børnebog og tilladt for selv de mindste.

Zootropolis/Walt Disney Pictures
Zootropolis
Disney er også på banen med en ny animationsfilm om storbyen 'Zootropolis', der er befolket af talende dyr på to ben. Judy Hopps er den første kanin til at tilslutte sig politiet, men det viser sig, at hun sammen med den snu ræv Nick er den eneste, der kan opklare en mystisk sag.

Alvin og de frække jordegern 4 - på farten/20th Century Fox
Alvin og de frække jordegern 4 - på farten 
De tre talende gnavere, Alvin, Theodore og Simon, bliver mildest talt overraskede, da deres menneskeven, Dave, får en kæreste og tilmed planlægger at fri til hende. Ikke mindst fordi de tro, at han vil forlade dem, så de tre jordegern drager til Miami for at sætte en stopper for hans planer.

Pixars Den gode dinosaur og de to danske film Iqbal & den hemmelige opskrift og Villads fra Valby er i øvrigt stadig aktuelle i biografen.

God fornøjelse med vinterferiens familiefilm.