George Miller formand for årets Cannes-jury

Fra Max Max til la Croisette
Billede
(© Mad Max: Fury Road/Warner Bros.)

Årets Cannes Filmfestival har fundet sin juryformand i instruktøren George Miller.

Den australske filmskaber, der med Mad Max: Fury Road leverede en vanvittig bedrift, er den første fra sit hjemland, der får æren.

Samme actionfilm gav genklang ved sidste års filmfestival, hvor den dog blev vist uden for konkurrence.

Miller har aldrig været nomineret til den Gyldne Palme eller andre Cannes-priser, men 'Mad Max' er til gengæld godt med i kapløbet, når Oscar uddeler statuetter senere denne måned. 

Filmfestivalen i Cannes løber af stablen den 11.-22. maj - hvor vi dækker begivenheden.