Fast & Furious rykker til Island

Og lover filmhistoriens største eksplosion
Billede
(© Furious 6/Universal Pictures)

Fast 8 flytter en del af handlingen til Island. Det skriver Empire.

Det vides ikke, hvor meget af filmen, der skal foregå på den kolde ø i Atlanterhavet, men biljagter på snoede, snebeklædte veje lyder som en oplagt udfordring for den succesfulde franchise.

Filmens instruktør, F. Gary Gray, arbejder desuden på filmhistoriens eftersigende største eksplosion på selvsamme ø. Hvordan det måles, ved vi ikke. Til gengæld har vi tidligere bragt en potpourri af Hollywood-eksplosioner, som kan ses her.

Andre film der er optaget på Island inkluderer Die Another Day, Batman Begins, Prometheus og Oblivion. 'Fast & Furious 8' vil dog primært foregå i New York.

Fast 8 får dansk premiere den 13. april 2017.