King Arthur udskydes til 2017

Charlie Hunnams ridder får ny dato
Billede
(© Entertainment Weekly/Knights of the Roundtable: King Arthur)

Warner Bros. har meddeldt, at Guy Ritchies King Arthur ikke får premiere til sommer som forventet.

Genfortællingen af ridderne af Det Runde Bord har Charlie Hunnam i titelrollen, og er nu ifølge Deadline udskudt til den såkaldte President Day Weekend i februar 2017.

Beslutningen er højst sandsynligt inspireret af Kingsman: The Secret Service, der indtjente over 400 mio. dollars samme weekend i år, samt Ritchies gode erfaringer fra Sherlock Holmes-filmene, der begge havde vinter-åbninger.

Den nye premieredato betyder, at ridderfilmen ikke skal i nærkamp med Bourne 5, men istedet skal konkurrere med Bad Boys 3 og Maze Runner: The Death Cure.

Filmen skulle være den første i en planlagt franchise og byder udover Hunnam på store roller til Jude Law og Eric Bana.

Knights of the Roundtable: King Arthur får den 16. februar 2017.