Er Nicole Kidman Wonder Womans mor?

Skuespillerinden på tale til superheltefilm
Billede
(© Just Go With It/Columbia Pictures)

I 1995 spillede Nicole Kidman med i superheltefilmen Batman Forever. Siden har hun holdt sig væk fra kappeklædte mennesker i trikot, men nu står skuespillerinden over for at vende tilbage til genren i Wonder Woman.

Ifølge The Wrap er Kidman på tale til at spille en øverstbefalende amazone-kriger, der sandsynligvis kommer til at ses sammen med titelkarakteren.

Rygtet går på, at Nicole Kidman får rollen som Hippolyta, den biologiske mor til Wonder Woman og dronningen af de overmenneskelige amazoner.

Gal Gadot spiller Diana Prince, alias Wonder Woman, og Chris Pine skal være hendes udkårne - et menneske ved navn Steve Trevor.

Instruktionen står Patty Jenkins for. Hendes mest kendte film er Monster, der i 2003 indbragte Charlize Theron en Oscar-statuette for sin hovedrollepræstation.

Wonder Woman får premiere den 29. juni 2017.