Jokeren, hans kæreste og krokodillen

Billeder fra Suicide Squad
Billede
(© Warner Bros.)

Til næste år får Suicide Squad premiere. Filmen er anderledes, fordi den i stedet for superhelte fokuserer på skurkene. Flere af disse kan ses på en række billeder, som Empire har udsendt.

Jokeren, der spilles af Jared Leto, er naturligvis kendt fra Batman-historierne, men her placeres den gale skurk i en ny sammenhæng over for gruppen af super bad guys kaldet Suicide Squad.

Blandt holdets medlemmer finder vi Jokerens mindst lige så vanvittige kæreste, Harley Quinn (Margot Robbie).

Det er endnu ukendt, hvorvidt de to finder sammen i filmen eller nøjes med at have et forhold i DC Comics' tegneserieforlæg.

Killer Croc (Adewale Akinnuoye-Agbaje) er også at finde på to af billederne, og navnet er ikke tilfældigt, for hans ydre kan sammenlignes med en krokodille. Han ligner også lidt The Thing fra Fantastic Four, men det er en anden sag.

På billederne er også Cara Delevingne som Enchantress og Viola Davis i rollen som Amanda Waller.

Suicide Squad
Suicide Squad
Suicide Squad
Suicide Squad
Suicide Squad

Suicide Squad får premiere den 11. august 2016.