Cookie- og Privatlivspolitik
James Bond: bedst til værst - del 1

James Bond: bedst til værst - del 1

De 5 dårligste

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Op til premieren på Spectre præsenterer vi en artikelserie, der rangerer James Bond-serien fra bedst til værst. Og vi starter fra bunden.

Én til skal gøres klart med det samme. Alle Bond-film er værd at se. Også selvom enkelte er lige på kanten.

Rangeringen er foretaget på baggrund af mit kronologiske gensyn med de 23 James Bond-film, der indgår i 50-års jubilæumsboksen fra EON Productions.

Filmene er genset på Blu-ray inkl. tilhørende dokumentarfilm og featurettes.

The World Is Not Enough
24. The World Is Not Enough (1999)
James Bond er aldrig kedelig, men ’The World Is Not Enough’ er undtagelsen, der bekræfter reglen. Den 19. film lægger ellers forrygende fra land med seriens længste åbningsscene. Vi starter i Bilbao, men ender hurtigt i London, hvor en speedbådsjagt på Themsen demonstrerer to af seriens forcer - en overlegen brug af lokationer og et særligt talent for forfølgelser i diverse transportmidler. Herefter går filmen i stå. Det er som om, alt krudtet blev brugt i åbningsscenen, og filmen nøjes med at træde vande. Der snakkes om en skurk (Robert Carlyle), men han introduceres alt for sent, og da han endelig kommer på banen, er han en kedelig marionetdukke. I mellemtiden er Elektra King i det mindste blevet introduceret. Sophie Marceau er faktisk en af de bedste kvindelige karakterer i Bond-universet, men alene kan hun ikke kæmpe sig fri af den gumpetunge handling. Pierce Brosnan, der kan være en strålende Agent 007, virker en smule slap i koderne, og ikke engang et angreb fra en helikopter, udstyret med meterlange savklinger, formår at løfte stemningen. Action-scenerne mangler så meget dynamik, at selv en stort anlagt skijagt falder til jorden. Noget der ellers må betegnes som ét af de mest sikre kort i 007-universet. Det går bedre med filmens afsluttende action-scene ombord på en synkende ubåd, men det er alt for lidt og alt for sent. Jeg har ikke engang nævnt Denise Richards som håbløs Bond-babe/fjollet atomfysiker. I det mindste fører hendes navn, Christmas Jones, til en af seriens bedste afslutningsreplikker.

Live and Let Die

23. Live and Let Die (1973)
Åbningsscenen, der viser tre forskellige mord på MI6-agenter, er atypisk for en Bond-film, og særligt scenen fra et begravelsesoptog i New Orleans er mindeværdig. I det hele taget er flere scener fra den 8. James Bond-film svære at glemme men sjældent for det gode. Tag fx filmens forsøg med blaxploitation-genren. Agent 007 føles altid en smule malplaceret i USA, men det går for alvor galt, når Roger Moore skal spille smart overfor sorte gangstere i Harlem. Heller ikke de langvarige scener fra sydstaterne imponerer. Sheriff Pepper (overspillet af Clifton James) er en anstrengende komisk tilføjelse, og i lange perioder føles ’Live and Let Die’ som en action-komedie med Burt Reynolds.  Skurkene er også en udfordring. Både Kananga (Yaphet Kotto), Solitaire (Jane Seymour) og Baron Samedi (Geoffrey Holder) er for det meste et trættende bekendtskab, og hvis det endelig skal være, er der større underholdningsværdi i håndlangerne Tee Hee og Whisper. Det største problem er dog fraværet af stil. Indtil nu havde alle Bond-film været mere eller mindre elegante, men ’Live and Let Die’ er klodset og grim. Fejlen ligger ikke hos Roger Moore, der gør det udmærket i sin Bond-debut, men i selve produktionen og manuskriptet. Filmen føles som venstrehåndsarbejde, der efterlader James Bond på udebane i selskab med sløje karakterer og en forfladiget humor. Men titelsangen er god.

Moonraker
22. Moonraker (1979)
Den 11. Bond-film er den nemmeste at kritisere og absolut ikke uden grund. Det største problem er James Bond i det ydre rum, hvor han tydeligvis ikke hører hjemme. Rovdriften på Star Wars-populariteten er åbenlys, og hverken effekterne eller charmen kan tilnærmelsesvis følge med rumeventyret fra 1977. ’Moonraker’ ender i stedet som en parodi på sig selv. Den kørende gondol på Markuspladsen i Venedig blev indbegrebet af gadget-overkill i Bond-universet (i hvert fald indtil en usynlig bil overtog rollen mere end 20 år senere). Andre tåbeligheder inkluderer en kærlighedsaffære mellem håndlangeren Jaws og tyrolerkvinden Dolly, der er lige så umorsom, som den er unødvendig. Med andre ord var ’Moonraker’ selv ude om det, men kritikken skygger for en række kvaliteter. Åbningssekvensen foregriber eksempelvis faldskærmsscenen fra Point Break, og Michael Lonsdale leverer en god superskurk i form af Hugo Drax. Man kan også finde et fejende flot opgør på en kabellift i Rio de Janeiro samt en heftig slåskamp mellem Roger Moore og en aggressiv kendo-kriger. Første halvdel af ’Moonraker’ er sådan set ganske vellykket. Det er selvfølgelig slet ikke nok, men publikum var ligeglade. 700.000 danskere så filmen i biografen, og på verdensplan indspillede den 210 mio. dollars.

Die Another Day
21. Die Another Day (2002)
Den værste sekvens i hele Bond-serien finder man 94 minutter inde i ’Die Another Day’, hvor vores helt paraglider på en smeltevandsbølge i selskab med nogle af filmhistoriens dårligste CGI-effekter. James Bond var endegyldigt kørt af sporet, og Pierce Brosnans æra som den britiske agent var slut. Hans usynlige bil gjorde kun ondt værre, og ’Die Another Day’ begik flere af de samme fejl som ’Moonraker’. Måske var det overlæssede effektjageri en reaktion på den bovlamme ’The World is Not Enough’, eller også forsøgte man at skabe en moderne James Bond, der kunne hamle op med samtidens mere adrenalinorienterede actionfilm. Missionen mislykkedes, men trods alt havde modreaktionen en positiv side. ’Die Another Day’ er ganske vist umådelig tåbelig, men den har det i det mindste sjovt og er mere underholdende end de tre lavere rangerende film på denne liste. Luftpudebåds-sekvensen er blandt de bedre åbningsscener (desværre ankommer James Bond på et surfbræt), imens Rosamund Pike og Halle Berry leverer varen som handlekraftige Bond-kvinder. Der er også en effektiv fægtekamp mellem Brosnan og den ellers vattede hovedskurk spillet af Toby Stephens. Det primære problem er fraværet af klassisk Bond-stemning og grimme, computeranimerede is-paladser som erstatning for Ken Adams legendariske kulisser. Det stod klart, at Bond fremover havde behov for en ny tilgang og bedre instruktører end metervarefortællere som Lee Tamahori, der endda forfalder til billige fast forward- og slow-motion effekter.

Diamonds Are Forever
20. Diamonds Are Forever (1971)
Sean Connery vendte tilbage til sin glansrolle for et astronomisk beløb og leverede en halvtræt indsats som den populære agent. Filmen lægger uheldigt ud med en usammenhængende åbningssekvens, hvor Bond når at kvæle en kvinde med hendes bikinitop og drukne Blofeld i en sø af mudder. Ellers forløber begivenhederne som et ihærdigt forsøg på at levere en klassisk Bond-film, men det kniber med stemningen, og særligt Las Vegas-begivenhederne er en tam affære. De kvindelige karakterer, Tiffany Case (Jill St. John) og Plenty O'Toole (Lana Wood), ligner desertører fra en Russ Meyer-film, og selv for Bond-universet har de fået et ekstra vulgært snit. Den bedste scene i hele filmen er en simpel og brutal slåskamp i en elevator. Midt i det hele har vi så Sean Connery, der trods alt stadig ser ud til at nyde virakken. I min verden bliver det aldrig rigtig sjovt, at James Bond kører rundt i et stjålent månefartøj, men filmen skal have kredit for sine særegne øjeblikke som det makabre håndlangerpar, der undervejs forsøger at brænde Agent 007 ihjel i en kiste. Det bedste der kan siges om 'Diamonds Are Forever' er, at både filmen og Sean Connery bevæger sig i retning af fordums storhed. Forsøget kommer ikke i mål, men vi bliver trods alt præsenteret for en superskurk med sin egen boreplatform. Det er alligevel noget.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

Mirob

... af filmene på listen jeg egentlig ikke er enig i, men sådan er det jo ofte. Derimod er argumentationen for hvorfor de ligger her ganske god og gennemarbejdet, så stort kudus for det. Der er egentlig ingen grund til at jeg laver en dybere analyse af hvad jeg synes skal ligge hvor og hvorfor, men jeg vil dog gerne slå et slag for, at der ligger for lidt Sean Connery film i bunden og i midten (qua næste artikel), og det synes jeg ikke er helt fair. Jeg synes Sean Connery som Bond er et MEGET opblæst fænomen. På mig virker det som om, årsagen er, at han var først, og ikke at han var bedst - og det synes jeg lidt er en skam.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Søren Søndergaard

Jeg delte fuldstændig din opfattelse af Sean Connery, før jeg genså alle filmene i kronologisk rækkefølge. Generelt er han stadig overvurderet, fordi mange ikke har øje for hans dårlige præstationer. I 'Diamonds are Forever' leverer han en af de værste Bonds nogensinde. Til gengæld synes jeg, at han er urørlig i 'Dr. No', 'From Russia with Love' samt 'Thunderball'.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Mirob

Det kunne være jeg skulle gense dem en tur. Jeg så Dr. No som barn mange gange, primært fordi den er en af de korteste, og det kunne nås inden sengetid. :-) Men jeg har aldrig rigtig brudt mig om den. Jeg husker dog Connery's præsentation som god trods.

Så er det jo et nærliggende spørgsmål for mig at stille: var Moore værre, bedre eller ligesom du huskede ham, da du genså filmene? :-)

Stem op!
0
Stem ned!
-1
(reset)
Søren Søndergaard

Godt spørgsmål. Roger Moore var et skuffende gensyn i særligt Octopussy men også Live and Let Die. Han var til gengæld endnu bedre, end jeg huskede i For Your Eyes Only og The Man with the Golden Gun. I A View to a Kill var han bare endnu ældre end jeg erindrede:) Men ikke dårligere.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Thomas

Hvis 50 mennesker laver en rangorden af Bond film ville der ikke være to ens. Personligt kan jeg bedst lide dem hvor han er lidt mere hård i filten og nede på jorden. Fra "For your eyes only" til "License to kill", Daniel Craigs film minus "Quantum of Solace", "Goldfinger", "Thunderball" og sidste halvdel af "On her majestys secret service", er efter min mening de bedste. (Den første time er ufattelig kedelig, og med en James Bond uden personlighed).

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Henrik Vinther

Synes du er alt for hård mod The World is not Enough. Den har sine problemer, men er på ingen måde den værste. Introscenen, Elektra King, en mere følsom Pierce Brosnan, og en række stærke scener løfter den til en middel Bond film. Den næstbedste Brosnan Bond film efter Goldeneye i mine øjne.

Mange nævner Quantum of Solace som en af de værste. Kan kun sige at deres kriterier for hvad der er en god film er totalt modsat af mine! Quantum of Solace er en af de bedste i serien i mine øjne, helt sikkert top 5, ikke helt Casino Royale niveau, men klart bedre end den prætentiøse Skyfall i mine øjne.
Quantum of Solace tør at være sig selv, er ikke fyldt med referencer til tidligere film. Den har en af de stærkeste Bond præstationer af Craig, og bruger karakteren godt. Den har en stærk Bond pige, og et plot der rent faktisk er troværdigt. Mange mindeværdige scener, som operascenen og slutningen, og en intensitet som ikke har været set før. Jo, klipningen bliver lidt for meget i nogle af aktionscenerne, men det fungere væsentlig bedre end de fleste andre film der har forsøgt lignende klippestil.

Den absolut værste Bond film må uden tvivl være Die Another Day! Der er virkelig ikke en eneste ting der fungere ved den film (måske med undtagelse af fægtescenen). Den har den værste skurk, værste Bond pige, værste special effects, mest tåkrummende one-liners, flest plothuller, værste skuespil over hele linien og dummeste gadgets.
Den bliver også bare værre og værre jo flere gange man ser den!

Blandt de værste er selvfølgelig også Diamonds are Forever, som fejler på mange af de samme ting som Die Another Day, og The Man with the Golden Gun, som ødelægger sit mest mindeværdige moment med en tåkrummende fløjtelyd, som i øvrigt er helt i overensstemmelse med filmens alt for platte atmosfære.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Joachimuser/192842

Quantum of Solace er en lorte produktion. klipning, kameraføring og instruktion var lige til at lukke op og skide i. hold da kæft hvor var jeg sur efter biografturen dengang og følte virkelig jeg var blevet snydt. det muligt at den har andre værdier. men for mig skal det produktionsmæssige være på plads (der er en action film) før jeg kan slappe af til filmen.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Henrik Vinther

Tja i forhold til hvad der ellers bliver lavet af aktionfilm nu til dags var produktionen glimerende i mine øjne.
Har du set Nolan's Batman film og Bourne filmene? De har om nogen forfærdelig klipning!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

Quantum of Solace - som jeg selv nævner, så er der momenter i filmen som fungerer. Men som helhed halter den gevaldigt - og det har intet med Craig at gøre, han gør absolut hvad han kan. Min anke er udelukkende til instruktør og klipper som har formået at lave noget som kunne have været en god film til noget rod.

Selvfølgelig kan man finde momenter i de gamle Bond film, som er tåkrummende - deres undskyldning er at de fulgte tiden.

De fleste Bond film er ikke stor kunst - kun Casino Royale har formået at være tæt på IMDb's top 250.

Men handlingen skal have et logisk forløb, og Bond filmene har et stort publikum som har forventninger som skal indfries - det lykkes kun delvist i Quantum of Solace.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Henrik Vinther

Synes da absolut Quantum of Solace har et logisk forløb. Det er måske en af de få der har et troværdigt plot. Præmissen er sågar baseret på en sandfærdig historie.
Quantum of Solace er ikke en poleret film, den er måske endda lidt rodet og kaotisk i dens fremstilling, men på mange måder er det også dens styrke; dens fandenivoldskhed passer perfect til hvordan Bond-karakteren er i netop den film. Derfor er dens klippestil også forfriskende synes jeg. Jo det bliver lidt for meget i nogle enkelte scener, men synes det er lettere at se hvad der sker end i f.eks. Bourne-filmene.

Når jeg siger, at folk der mener, at Quantum of Solace er blandt de værste Bond-film, har nogle modsatte kriterier for hvad der er en god film end mig, mener jeg det helt bogstaveligt!
Jeg ser ikke film bare for at blive underholdt, jeg ser dem for at blive udfordret. En interessant film er altid bedre end en uinteressant film. Og Quantum of Solace er så sandelig en af de mest interessante film i serien. Hvorfor? Fordi karaktererne rent faktisk gennemgår en udvikling, Bond er ikke den samme når filmen er slut, som han er i starten, og det samme gælder Camille. Der er næsten ingen Bond-film der formår at skabe en karakterudvikling, så allerede der er den meget mere interessant og bedre end de fleste andre.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ole
Ole

De mangler da total at fortælle Elvernes side af det hele i en trilogi =)

10 timer siden
Antaeus

Harry Potter og universet omkring, herunder nærværende, er virkelig spændende.

13 timer siden
Rasmus/Musen

Hvor bliver jeg bare Sindssyg spændt på den næste film i serien nu.

21 timer siden
Mickey

Den første var umådelig tynd, grænsene til at være decideret dårlig. Håber denne anden film i sagaen er mere end flotte effekter!

22 timer siden
Linauser/774152
Linauser/774152

Synes den første virkede som, at der skulle laves en film for bare at lave en "Harry Potter" film, hvilket skuffede mig lidt.

1 dag siden

Aktive debatter