5 film du skal se i oktober

Månedens mest ventede
Matt Damon i The Martian
(© The Martian/20th Century Fox)

Oktober måneds fem mest ventede film kan ses nedenfor.

James Bond-filmen 'Spectre' er ikke overraskende øverst på listen over oktober måneds fem mest ventede. Men toppen består også af en rejse til Mars, en gyser, en animationsefterfølger og en gangsterfilm med Johnny Depp.

Du kan selv påvirke fremtidige resultater og afgive din stemme på filmprofilerne.

Spectre
Spectre (93 %)
Daniel Craig spiller igen Agent 007, som skal op imod en hemmelig forbryderorganisation kaldet Spectre. Danske Jesper Christensen gentager sin rolle som Mr. White.

The Martian
The Martian (85 %)
Nogen beskriver 'The Martian' som "'Gravity' med humor". Det er dog et drama med Matt Damon, der strander på Mars og bliver nødt til at finde ud af, hvordan han holder sig i live, indtil redningsmissionen kommer frem.

Crimson Peak
Crimson Peak (84 %)
Guillermo Del Toros gotiske gyser med Mia Wasikowska som en ung forfatter, der opdager, at hendes nye mand (Tom Hiddleston) ikke er, hvad han giver sig ud for at være.

Hotel Transylvania 2
Hotel Transylvania 2 (81 %)
Dracula og Co. vender tilbage i efterfølgeren til animationshittet fra 2012. Vampyren er blevet bedstefar, så sammen med sine venner skal han give familiens yngste en rigtig monsteruddannelse.

Black Mass
Black Mass (80 %)
Gangsterdrama med Johnny Depp som forbryderbossen Whitey Bulger, der bliver meddeler for FBI. Filmen har også Benedict Cumberbatch, Dakota Fanning og Joel Edgerton på rollelisten. [banner_here]