Haj i støbeske

Blake Lively og den store hvide haj
Billede
(© Halle Berry i Dark Tide/© Alliance Cinema)

Filmprojekter, der involverer hajer, er altid velkomne her på sitet. 'In the Deep' er ingen undtagelse.

Blake Lively er i forhandlinger med Sony Pictures om hovedrollen som uheldig surfer, der strander på en bøje få hundrede meter fra kysten.

Mellem kvinden og stranden kredser en hvidhaj, og hermed har man et simpelt, men potentielt effektivt, plot.

Jaume Collet-Serra, der stod bag Run All Night, skulle være indstillet på at instruere filmen, hvis handling umiddelbart placerer sig et sted mellem JawsOpen Water og den overraskende vellykkede 'The Reef' fra 2010.

Men det kan gå begge veje. Trods udmærkede haj-optagelser blev Dark Tide med Halle Berry et flop, og langt de fleste film om dybets ultimative dræber går udenom både danske og internationale biografer.

Med Blake Lively i hovedrollen, og et stort filmselskab i ryggen, er der dog stadig håb for en hajfilm på det store lærred.

In the Deep afventer en premieredato.