Film-uge i Svendborg

Oscar-udstilling, gallapremierer og masterclass med Pixar-instruktør
Sommeren '92
(© Christian Geisnæs)

I næste uge bliver Svend-priserne uddelt ved en stor prisfest, og du kan stadig nå at stemme på årets bedste film.

Men hele ugen bliver præget af forskellige filmarrangementer i forbindelse med Svendborg film- og kulturdage.

Oscar-udstilling
Hvad: Udstilling af de danske Oscar-statuetter og artefakter. Der er fernisering lørdag den 22. august mellem kl. 15-17, hvilket kræver tilmelding.
Hvornår: Søndag den 23.-30. august kl. 11-17
Hvor: Galleri DGV, Villa Tårnborg

Gallapremiere på Nøgle hus spejl
Hvad: Rød løber på den danske film med efterfølgende Q&A med instruktøren Michael Noer samt Ghita Nørby og Trine Pallesen.
Hvornår: Mandag den 24. august kl. 18.30
Hvor: Scala

Gallapremiere på Sommeren '92
Hvad: Gallapremiere på filmen om EM-triumfen i 1992 med deltagelse af filmens instruktør Kasper Barfoed samt spillerne Mikkel Boe Følsgaard, Cyron Melville, Esben Smed, Nicolas Vessen Kølpin, Jon Lange og Morten Vang Simonsen. Autografskrivning inden gallaen kl. 17.30 i Borgerforeningen, Ramsherred 4.
Hvornår: Tirsdag den 25. august kl. 18.30
Hvor: Scala

Masterclass med Pete Docter og Jonas Rivera
Hvad: Instruktøren og produceren bag Pixar-filmen Inderst inde om deres nye værk. Jakob Stegelmann er ordstyrer ved masterclassen.
Hvornår: Onsdag den 26. august kl. 15.45-17.00
Hvor: SEF

Gallapremiere på Inderst inde
Hvad: Præsenteres af Lars Thiesgaard (dansk dubbing-instruktør) samt filmens instruktør Pete Docter og producer Jonas Rivera.
Hvornår: Onsdag den 26. august kl. 18.45
Hvor: Scala

Stemme-casting til Disneys Zootropolis
Hvad: Vil du lægge stemme til en karakter i Disneys kommende animationsfilm, Zootropolis? Er du dreng mellem 8-14 år? Så kan du uploade en video i perioden 10.-20. august, og den 27. august inviteres fem finalister til voice-casting med dubbing-instruktør Lars Thiesgaard.
Hvornår: 10.-20. august
Hvor: Svendborg bibliotek

Svend prisen
Hvad: Mia Lyhne er vært ved prisuddelingen, der kårer årets mest populære film, skuespillere og tv-serier. Stem på dine favoritter.
Hvornår: Torsdag den 27. august kl. 18.30-21.00
Hvor: Torvet

Foredrag med Erik Clausen
Hvad: Instruktør, skuespiller, manuskriptforfatter og debattør Erik Clausen fortæller om sit liv med film. Prisen er 160 kr.
Hvornår: Fredag den 28. august kl. 20-22
Hvor: Borgerforeningen, Guldsalen

Udover disse arrangementer byder Svendborg film- og kulturdage på en lang række store og små begivenheder, bl.a. zombiewalk, koncerter og surprise filmvisninger.

Læs mere og tilmeld dig arrangementerne på Svend15's hjemmeside.