Bedste film 1976: Rocky

Tæt løb i toppen
Billede
(© United Artists)

Afstemningen om den bedste film fra 1976 er overstået og resultatet er i hus.

Tre film sad på de fleste af stemmerne. Rocky (30 %), Taxi Driver (30 %) og Olsen-banden ser rødt (19 %).

På trods af den procentmæssige lighed blev vinderfilmen 'Rocky', der med 10 stemmer mere end 'Taxi Driver' løb med sejren.

Det var altså ikke et direkte knock out for Sylvester Stallones underdog. Situationen minder om Oscar-uddelingen i 1977, hvor boksefilmen ligeledes slog Scorseses depressive sværvægter.

Men 'Rocky' er en værdig sejrsherre, og Balboa er med tiden blevet en ikonisk samt elsket karakter, der ikke lader sig pensionere og endda snart vender tilbage i seriens syvende kapitel, Creed.

Som kandidaterne viser, var 1976 et bundsolidt filmår. Sammenlignet med 1975 og 1977, der havde Jaws og Star Wars på repertoiret, kan året dog næsten (kun næsten!) kaldes for gennemsnitligt - hvilket blot beviser, at 70erne var filmhistoriens mest overlegne filmårti.

Resultatet:
1. Rocky - John G. Avildsen (30 %)
2. Taxi Driver - Martin Scorsese (30 %)
3. Olsen-banden ser rødt - Erik Balling (19 %)
4. Carrie - Brian De Palma (6 %)
5. All the President's Men - Alan J. Pakula (6 %)
6. Marathon Man - John Schlesinger (4 %)
7. 1900 - Bernardo Bertolucci (3 %)
8. The Tenant - Roman Polanski (1 %)
9. Network - Sidney Lume (1 %)
10. The Killing of a Chinese Bookie - John Cassavetes (0 %)

I morgen starter afstemningen om 1977.

Vinderen af lodtrækningen har fået direkte besked.