5 film du skal se i august

Månedens mest ventede titler
Billede
(© Disney Pictures)

På filmprofilerne kan du stemme på, hvor meget du ser frem til en film. Her er de fem mest ventede i august måned.

Listen gør sig bemærket ved at dække stort set hele genrespektret og indeholder en komedie, en gyser, en animationsfilm, en actionfilm og en dansk film.

Husk at du selv kan påvirke listen. Besøg filmprofilerne for at afgive eller ændre din stemme.

Pitch Perfect 2

Pitch Perfect 2 (87 %)
Anna Kendricks a cappella-gruppe står over for bl.a. den danske skuespillerinde Birgitte Hjort Sørensen (der spiller konkurrerende tysker) ved det store verdensmesterskab i København!

Inderst inde

Inderst inde (87 %)
Pixars nyeste animationsfilm bliver fortalt af følelserne inde i pigen Rileys hoved, i mange år styret af Glæde. Men da familien vil flytte fra barndomshjemmet, forsvinder Glæde og overlader jobbet til Vrede, Frygt og Afsky.

Sinister 2

Sinister 2 (84 %)
I gyser-efterfølgeren vender den onde dæmon Baghuul tilbage for at hjemsøge en enlig mor og hendes tvillinger i det hus, hvor den første film også fandt sted.

Sommeren '92

Sommeren '92 (80 %)
Danmarks vej til Europamesterskabet i fodbold sommeren 1992 bliver til film, når Ulrich Thomsen spiller træner Richard Møller Nielsen, der mod alle odds fører sit mandskab til sejr.

Hitman: Agent 47

Hitman: Agent 47 (78 %)
Den genmodificerede lejemorder Agent 47 kommer på sporet af sin ukendte fortid og får følgeskab af en ung og mystisk kvinde. Baseret på computerspillet af samme navn.