Sex, fetich og tabuer

Komedien The Little Death får i denne uge premiere i de danske biografer. Vi har interviewet instruktøren Josh Lawson om hans første spillefilm. Lawson spiller selv med i filmen, og har deruodver medvirket i bl.a. Anchorman: Fortsat flimmer på skærmen og 'House of Lies'.

'The Little Death' er en multiplot-fortælling, der handler om sex, tabuer og parforhold. Filmen følger fem forskellige par og deres feticher i en forstad til Sydney. 

Hvad inspirerede dig til at lave 'The Little Death'?

Det hele startede for mange år siden til et middagsselskab med nogle venner, hvor emnet sex og feticher kom op. Vi snakkede om hvad, vi kunne lide, grinede og blev både chokerede og overraskede. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne indfange den energiske stemning og lave det til en film, havde jeg fat i noget, og så gik jeg i gang med at researche på forskellige feticher.

Hvordan researchede du?

Jeg startede med at læse en helt masse på internettet, men da filmen for alvor begyndte at tage form, snakkede jeg både med sex-terapeuter, og med folk i fetich-klubber. Manuskriptet var under udvikling i otte år, så ja, der var en del research.

Er filmen baseret på virkelige begivenheder?

Både ja og nej. Virkelige begivenheder på den måde, at alle kan relatere til at have sex i et parforhold, men de begivenheder karaktererne befinder sig i er ren fiktion. Jeg prøvede virkelig at sætte mig i karakterernes sted, og jeg prøvede at sætte mig ind i de vanskeligheder, man må overvinde, hvis man er i deres situation.

Ja, for filmen er jo ikke en rendyrket komedie. Der er flere tragiske øjeblikke.

Ja, alle parforhold har op- og nedture, og hvis man vil lave en film om sex, kærlighed og forpligtelser, må man finde både lys og skygge. Forhåbentligt opnåede jeg det med 'The Little Death'.

Filmen handler i høj grad om tabuer, men hvordan sørger du for ikke at dømme og udstille feticherne?

Jeg ville ikke have det til at føles, som om jeg dømte nogen for at have en fetich. For hvad der er normalt for mig, synes andre måske er bizart eller omvendt.
Alle karaktererne er motiveret af kærlighed og af at komme tættere på deres partner. Derfor følte jeg at vi kunne gå lige til stregen. Selvom karaktererne gør ting mod deres partnere, der afslutningsvis viser sig at skade forholdet, er intentionen god.

Har du altid drømt om at blive instruktør?

Jeg vil ikke sige, at jeg altid har drømt om det, men måske i de sidste 10 år. Jeg startede med at spille skuespil som helt lille, så jeg har egentligt altid troet, det var det, jeg skulle. Da jeg så startede på universitetet, begyndte jeg at skrive, og da jeg blev færdig, begyndte jeg for alvor at fokusere på at instruere. Jeg har lavet en del kortfilm, og når jeg har arbejdet sammen med instruktører som skuespiller har jeg prøvet at skygge dem og kopiere, hvad jeg elsker ved mine yndlings instruktører i mit eget arbejde. Jeg håber at komme til at instruere meget mere, og at dette kun er begyndelsen.

Hvilke instruktører bliver du inspireret af?

 Jeg har været heldig at arbejde sammen med nogle fantastiske instruktører. Jay Roach arbejdede jeg sammen med i The Campaign. Han giver dem en smule instruktion, og så er han virkelig god til, at lade dem improvisere. Så er der Adam McKay som jeg arbejde sammen med i Anchorman: Fortsat flimmer på skærmen. Hvad jeg lærte af ham, er, at han lader manuskriptet udvikle sig under selve produktionen. Stephen Hopkins der instruerede en masse 'House of Lies' er en utrolig dygtig visuel instruktør. Han har lært mig at kombinere historiefortællingen med en flot visuel side. Så jeg lærer forskellige ting fra forskellige instruktører.

Hvad er dit næste projekt?

Mit næste filmprojekt, bliver også en romantisk komedie, men det bliver ikke en antologi med kapitler som 'The Little Death'. Det bliver én historie, der fokuserer på ét par.

Skal du selv spille med i den film?

 Nej, der er ikke nogen rolle til mig i den film, selv hvis jeg gerne ville. Så denne gang må jeg nøjes med at  være den stille observant bag kameraet.

Hvordan fungerer det, når du instruerer dig selv? Skrev du rollen til dig selv?

Nej, faktisk var der en, der sprang fra i sidste øjeblik, så derfor fik jeg selv rollen.
Normalt har man en assisterende instruktør eller tid til at gennemse scenerne efter hver optagelse. Men fordi vi var så tidspressede, havde jeg ikke tid til at gennemse scenerne flere gange. I postproduktionen måtte jeg så erkende, at der var ting der gik galt, som ikke ville have gået galt, hvis jeg havde stået bag monitoren. Hvis jeg igen får muligheden for at spille med i noget, jeg også instruerer, vil jeg sørge for, at jeg har tid til at se optagelserne igennem flere gange.

The Little Death har premiere den 23. juli.