De 100 bedste amerikanske film kåret

Med visse overraskelser
Billede
(© Singin' in the Rain / MGM)

Alverdens medier kårer med jævne mellemrum de bedste film inden for diverse kategorier. Nu er turen kommet til BBC, der har ladet kritikere vælge de 100 bedste amerikanske film nogensinde.

62 anmeldere fra hele verden har deltaget i BBC's afstemning. De har hver især valgt deres 10 favoritter blandt alle amerikanske film. Ikke ud fra et filmhistorisk, men ud fra et personligt, følelsesmæssigt synspunkt.

De første pladser på listen er ikke overraskende og minder om fx Sight and Sounds ambitiøse kåringer af verdens bedste film med titler som Citizen Kane, Vertigo og 2001: A Space Odyssey blandt duksene.

Overraskelserne kommer længere nede på listen, hvor Barry Lyndon overgår mere anerkendte Kubrick-film som The Shining og Dr. Strangelove.

Derudover optræder mindre kendte værker som 'Killer of Sheep', 'Meshes of the Afternoon' og 'Grey Gardens' på listen før fx E.T. og Gone with the Wind, der ellers hører til i toppen på bl.a. det amerikanske filminstituts top 100-liste.

Og hvor er Lawrence of Arabia, The Lord of the Rings og den oprindelige King Kong?

Hvor er de nyere film? Første film fra efter 1990 er Mulholland Drive på en 21. plads - som den ene af blot fem film fra det 21. århundrede.

Top 10 er som følger:

1. Citizen Kane (Orson Welles, 1941)
2. The Godfather (Francis Ford Coppola, 1972)
3. Vertigo (Alfred Hitchcock, 1958)
4. 2001: A Space Odyssey (Stanley Kubrick, 1968)
5. The Searchers (John Ford, 1956)
6. Sunrise (FW Murnau, 1927)
7. Singin’ in the Rain (Stanley Donen and Gene Kelly, 1952)
8. Psycho (Alfred Hitchcock, 1960)
9. Casablanca (Michael Curtiz, 1942)
10. The Godfather Part II (Francis Ford Coppola, 1974)

Hele top 100