World War Z-efterfølger får premieredato

Zombierne vender tilbage i 2017
Billede
(© Plan B Entertainment)

For et år siden kunne vi berette, at manuskriptforfatteren Steven Knight var hyret til at skrive efterfølgeren til zombie-hittet World War Z.

Nu har filmen fået en international premieredato den 9. juni 2017, hvilket sandsynligvis betyder, at den danske premiere kommer til at ligge dagen forinden.

Udover nyheden om premieredatoen er der ikke meget at berette om World War Z 2.

Vi ved dog, at filmen ikke kommer til at tage direkte afsæt i etterens begivenheder, og at Brad Pitt er med ombord som producer og skuespiller.

Juan Antonio Bayona (The Impossible) overtager instruktørstolen fra Marc Forster, men hvad angår rollelisten er kun Pitt bekræftet.

World War Z-efterfølgeren får formentlig dansk premiere den 8. juni 2017.