Skurken og Udyret er fundet

Holdet på plads til Disneys nye Beauty and the Beast 
Billede
(© Beauty and the Beast/Disney)

Dan Stevens skal spille Udyret, og Luke Evans skal spille Gaston i Disneys kommende live action-udgave af Beauty and the Beast. Det skriver The Hollywood Reporter.

Emma Watson er allerede på plads som Belle, der primært er udødeliggjort via Disneys populære animationsfilm fra 1991, og filmen bliver den næste i rækken af nyfortolkede tegnefilmsklassikere efter Maleficent og Cinderella.

Med Dan Stevens som Udyret fortsætter kometkarrieren for skuespilleren, hvis gennembrud blev tv-serien 'Downtown Abbey', og som siden har fået ros for sin rolle i The Guest. Han kunne også ses som alternativ narkobaron i A Walk Among the Tombstones.

Og så er der Luke Evans. Waliseren virker oplagt til rollen som fortællingens egentlige skurk, den selvoptagede Gaston, der forsøger at vinde Belles hjerte og slippe af med monsteret på slottet.

Beauty and the Beast/DisneyGaston i Beauty and the Beast

Filmen instrueres af Bill Condon. Manden bag vidt forskellige film som 'Candyman II', 'Gods and Monsters', Dreamgirls, 'Mr. Holmes' og de to sidste film i Twilight-serien.

Beauty and the Beast får premiere i 2016.