Star Wars: Episode VII får officiel titel

Kraften vækkes
Billede
(© Disney Pictures)

Lucasfilm har afsløret titlen på den kommende 'Star Wars: Episode VII', og den er 'Star Wars: The Force Awakens'.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt 'Episode VII' er droppet helt fra titlen, hvilket i så fald ville skille den ud fra de andre seks film i serien. Filmdatabasen IMDb.com holder dog fast i 'Episode VII', men Lucasfilm mangler den endelig bekræftelse.

Uanset hvad er det en kryptisk titel, der sætter en masse tanker i gang om dens betydning.

Har den nye republik efter Return of the Jedi eksisteret i årevis uden involvering fra Jedi-riddere, hvorefter de nu får brug for dem? Er det en henvisning til, at den mørke side af Kraften er på vej tilbage? Eller bare at Luke Skywalker har sovet i 30 år?

Vi ved endnu heller ikke, hvad den danske titel bliver, men vender selvfølgelig tilbage med en opfølgning, når oversættelsen bliver offentliggjort.

Star Wars: The Force Awakens får premiere den 17. december næste år.

Star Wars The Force Awakens logo