5 film du skal se i november

Sultne, modige, dumme, vrede og retfærdige
Billede
(© Warner Bros./UIP/Nordisk Film)

På filmprofilerne kan du stemme på, hvor meget du ser frem til en film. Brugerne har talt, og vi kan her præsentere novembers mest ventede titler, der byder på to gigantiske science fiction-film, men også på et komisk gensyn, en brutal krigsfilm og et familiært retssalsdrama.

Husk at du selv kan påvirke listen. Besøg filmprofilerne for at afgive eller ændre din stemme.

The Hunger Games: Mockingjay - del 1 (94 %)
Dødsspillet på skærmene er ovre, men kampene fortsætter i Panems gader og med Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) som frontfigur for revolutionen.

Interstellar (86 %)
Kan menneskeheden redde sig selv ved at flytte til en anden galakse? Det spørgsmål forsøger Christopher "Inception" Nolan at besvare ved at sende Matthew McConaughey ud i det uendelige univers.

Dum og dummere 2 (83 %)
Filmhistoriens dummeste makkerpar vender tilbage for at finde den datter Harry (Jeff Daniels) ikke anede han havde, samt måske føre hende og Lloyd (Jim Carrey) sammen.

Fury (81 %)
Brad Pitt er delingsleder af en amerikansk tankenhed, der befinder sig i Tyskland ved slutningen af Anden Verdenskrig. Nu skal de ud på en sidste mission sammen.

Dommeren (78 %)
Robert Downey Jr. spiller en advokat, som må forsvare sin far (Robert Duvall) i en mordretssag. Problemet er blot, at faren selv er dommer og at de to ikke kan udstå hinanden.