Patrick Stewart er ond skinhead

Skuespilleren får rolle i thrilleren 'Green Room'
Billede
(© 20th Century Fox)

Ifølge The Wrap skal Patrick Stewart spille en fæl skinhead i kriminal-thrilleren 'Green Room'. Skuespilleren tilslutter sig et hold også bestående af yngre kræfter som Anton Yelchin og Imogen Poots.

Filmen følger et ungt punkband, som bliver fanget i et aflukket spillested, efter de har overværet et brutalt voldsoverfald begået af skinheads, som nu vil afskaffe alle vidner.

Patrick Stewart skal spille Darcy Banker, som er den hensynsløse leder af skinhead-gruppen.

'Green Room' er Jeremy Saulnies opfølger til sin roste hævnfilm, 'Blue Ruin'. Filmen er endnu ikke planlagt til dansk biografpremiere.