18 kommende science fiction-film

Stem på din favorit
Billede
(© Jupiter Ascending / Warner Bros.)

Rumrejser, fremtidsvisioner og robotter. Science fiction-genren indeholder mange spændende ingredienser, og ser vi i krystalkuglen, er der hele 18 film i genren på vej i biografen til og med 2015. For overskuelighedens skyld har vi valgt at udelade diverse kommende superheltefilm.

Forneden kan du stemme på din favorit blandt filmene. Klik på en titel for at læse mere.

1. Interstellar - premiere 6. november 2014
Chirstopher Nolans næsten tre timer lange rumepos har Matthew McConaughey og Anne Hathaway i hovedrollerne som astronauter, der forsøger at finde en fremtid for menneskeheden.

2. The Hunger Games: Mockingjay - del 1 - premiere 19. november 2014
Katniss tager kampen op imod Capitol i 1. del af filmatiseringen af den sidste Hunger Games-bog.

The Hunger Games: Mockingjay - del 1

3. Jupiter Ascending - premiere 5. februar 2015
Instruktørerne bag Matrix-filmene vender tilbage med en ny film, der handler om en ung pige, som anklages for snigmordet på selveste dronningen af universet.

4. Vice - premiere 26. februar 2015
Bruce Willis har hovedrollen i fremtidsfilmen, hvor det er lovligt at betale for at udleve sine vildeste fantasier på droider. En af disse droider opnår dog bevisthed og beslutter sig for at tage hævn over ejerne.

5. Chappie - premiere 5. marts 2015
Genreeksperten Niell Blomkamp har igen castet Sharlto Copley, der denne gang spiller over for Hugh Jackman i en komisk sci-fi-film om en avanceret robot, der bliver stjålet af nogle gangstere.

6. Ex Machina - premiere 5. marts 2015
Verdens første kunstige intelligens bliver opdaget i sci-fi-thrilleren med Domhnall Gleeson og Alicia Vikander på rollelisten.

Ex Machina

7. Insurgent - premiere 19. marts 2015
Efterfølgeren til Divergent har igen Shailene Woodley i hovedrollen som afvigeren Tris, der denne gang tager kampen op imod en magtfuld alliance.

8. Z for Zachariah - premiere 16. april 2015
Post-apokalyptisk filmatisering af Robert C. O’Briens roman fra 1974 om en pige, der overlever en atomkrig. Margot Robbie fra The Wolf of Wall Street har hovedrollen over for Chris Pine og Chiwetel Ejiofor.

9. Selfless - premiere 7. maj 2015
For at leve videre vælger en døende, gammel mand at overføre sin bevidsthed til en ung mands krop, hvilket selvfølgelig får uforudsete konsekvenser. Forvent et visuelt bombardement, idet instruktøren hedder Tarsem Singh (Immortals).

10. Mad Max: Fury Road - premiere 14. maj 2015
Tom Hardy overtager Mel Gibsons ikoniske rolle i et ny post-apokalyptisk actionbrag, instrueret af den oprindelige Mad Max-kreatør George Miller.

Mad Max: Fury Road

11. Tomorrowland - premiere 21. maj 2015
En pige og et tidligere barnegeni slår sig sammen for at finde det sted, der umiddelbart kun findes i deres fælles bevidsthed. George Clooney er med, og Brad Bird (Mission: Impossible - Ghost Protocol) instruerer.

12. Terminator: Genisys - premiere 9. juli 2015
Ja, Arnold Schwarzenegger er med igen, når Terminator-serien starter forfra. Emilia Clarke fra 'Game of Thrones' er ny Sarah Connor, Jai Courtney (A Good Day to Die Hard) er Kyle Reese, og Jason Clarke spiller fremtidens John Connor.

13. Pixels - premiere 23. juli 2015
Manden bag de første Harry Potter-film og Alene hjemme kaster sig ud i en nostalgisk science fiction-komedie, hvor rumvæsner angriber Jorden med elementer fra gamle computerspil som 'Pac-Man' og 'Tetris'.

Pixels

14. The Maze Runner 2: Scorch Trials - premiere 17. september 2015
De unges kamp for at flygte fra labyrinten kan stadig ses i biografen, mens efterfølgeren er på vej og får premiere næste år.

15. Equals - premiere 8. oktober 2015
Moderne udgave af George Orwells '1984' med Kristen Stewart og Nicholas Hoult som to elskende i et samfund, hvor følelser er forbudte.

16. Hunger Games: Mockingjay - del 2 - premiere 19. november 2015
Sidste Hunger Games-film og det endelige opgør mellem Katniss og Capitol.

17.The Martian - premiere 26. november 2015
Astronauten Matt Damon stander på Mars i Ridley Scotts filmatisering af Andy Weirs bog.

18. Star Wars: Episode VII - premiere 17. december 2015
J.J. Abrams’ efterfølger til Return of the Jedi er en af de mest ventede film i nyere tid, men indtil videre ved vi ikke meget om plottet. Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford er med igen blandt en hel række nye ansigter.

Star Wars 7