Tom Hiddleston i King Kong-prequel

Loke-skuespilleren skal til 'Skull Island'
Billede
(© Disney Pictures)

Den britiske skuespiller Tom Hiddleston, kendt for sin rolle som Loke i bl.a. Thor, skal spille hovedrollen i 'Skull Island', der er en prequel til King Kong. Det afslører filmselskabet Legendary.

Jordan Vogt-Roberts er hyret til at instruere adventurefilmen, og Max Borenstein (Godzilla) skriver manuskriptet.

Hiddlestons rolle er endnu uvis, men det mest sandsynlige er, at han skal spille en eventyrer eller måske en filmskaber på rejse for at finde fortidsøen Skull Island.

Det er på denne ø, Kong bekæmper dinosaurer, og hvor den velkendte historie tager sin begyndelse, inden kæmpeaben indtager New York og bestiger Empire State Building.

'Skull Island' er planlagt til amerikansk premiere i 2016.