Terminator 2 og 3 får premieredatoer

Sæt kryds i kalenderen
Billede
(© TriStar Pictures)

'Terminator: Genisys' får først premiere næste år. Alligevel har Paramount allerede nu fastsat datoerne til de to planlagte fortsættelser.

Toeren vil få amerikansk premiere den 19. maj 2017, mens den tredje film forventes at udkomme den 29. juni 2018. De danske premieredatoer kan meget vel ligge endnu tidligere, da flere og flere film åbner i Europa før USA.

De to fortsættelser skal eftersigende optages i én omgang, men alt afhænger selvfølgelig af, hvordan den første film klarer sig i billetlugerne.

Paramount har dog god grund til at være selvsikre, eftersom James Camerons elskede univers allerede har en målgruppe, der om ikke andet er nysgerrige.

Thor: The Dark World-instruktøren Alan Taylor står bag 'Genisys', der har et stærkt hold af skuespillere på rollelisten. Emilia Clarke, der er kendt som Daenerys Targaryen fra 'Game of Thrones', spiller Sarah Connor, Jason Clarke (Abernes Planet: Revolutionen) er John Connor, og sidst men ikke mindst vender Arnold Schwarzenegger tilbage i en endnu udefineret rolle.

Terminator: Genisys får dansk premiere den 25. juni 2015 - besøg filmens profil og brug buzz-o-meteret.