Roger Donaldson genindspiller klassisk krigsfilm

Nyt fra vestfronten
Billede
(© Roger Donaldson og Jason Statham på settet til The Bank Job (© Relativity Media))

Lewis Milestones klassiker om 1. Verdenskrig, All Quiet on the Western Front fra 1930, skal genindspilles af Roger Donaldson.

Flere forskellige skuespillere (bl.a. Daniel Radcliffe) og instruktører har løbende været på tale til filmen, der beskriver en 19-årig tysk soldats oplevelse af en nedbrydende og desillusionerende krig, men nu synes det endelig valg at være faldet på den australske instruktør.

Roger Donaldson veksler solidt mellem forskellige genrer (han har tidligere instrueret film som 'No Way Out', Species og Thirteen Days) og er en klassisk studieinstruktør i stil med kolleger som Martin Campbell, Peter Hyams, Phillip Noyce og Roger Spottiswoode. Filmatiseringen af Erich Maria Remarques roman fra 1929 bliver dog hans første krigsfilm.

Det vides endnu ikke, hvornår 'All Quiet on the Western Front' er klar i biograferne.