Talentprisen 2014

Har du verdens bedste idé til en dokumentar? 
Billede
(© Lars Hansen)

For fjerde år i træk uddeles Talentprisen til en håbefuld instruktør, der kan få opfyldt sin drøm om at lave en dokumentar.

Talentprisen finder sted under CPH:DOX 2014, hvor man har mulighed for at pitche sin idé til en jury, bestående af professionelle fra dokumentarfilmsbranchen, som udvælger en vinder.

Vinderen af Talentprisen får 25.000 kr. til udviklings- og produktionsstøtte fra DR, tilknyttet en DR-redaktør til projektet samt mulighed for at låne filmudstyr fra Filmværkstedet, så idéen kan blive realiseret.

Afhængig af dokumentarfilmens kvalitet har vinderen mulighed for at få vist sin dokumentar på en af DRs kanaler og på CPH:DOXs hjemmeside.

Talentprisen leder efter en ansøger, som ikke tidligere har lavet film, der har været vist på TV. Ansøgeren skal præsentere en realistisk idé, der kan blive realiseret inden for et år.

I 2013 gik Talentprisen til Line Kejser og hendes dokumentarfilm om barnestjernen Danny Kool. Filmen handler om hans kamp for at få et comeback i musikbranchen.

Talentprisen uddeles af CPH:DOX i samarbejde med DR og Filmværkstedet. Læs mere om konkurrencen og ansøgningsprocessen på CPH:DOXs hjemmeside